Ordet ‘fritvalgsordning’ kan dække over mange forskellige ting. Flere af dem er slet ikke relevante i denne sammenhæng. Her beskæftiger vi os med følgende fritvalgsordninger:

• Frit valg af privat genoptræningsterapeut, hvis kommunen ikke kan tilbyde genoptræning inden for 7 dage.
• Frit valg af hjælpemiddelleverandør.
• Frit valg af sygehus.

Frit valg af privat genoptræningsterapeut, hvis kommunen ikke kan tilbyde genoptræning inden for 7 dage

Denne her ordning er lovgivet ved §140 i Sundhedsloven. Ordningen varetages af FritValgService for Kommunernes Landsforening (KL). Jeg har ikke været i stand til at finde de højst relevante informationer: Hvor mange leverandører kan man overhovedet vælge mellem, og hvor i landet holder de til?

Min kommune kunne ikke tilbyde genoptræning inden for syv dage, hvorfor de gav mig en kode til et system, hvor jeg kunne vælge et privat tilbud, der vel at mærke har lavet en aftale med KL gennem FritValgService. Jeg havde en enkelt valgmulighed, og det var en terapeut i Ålborg. I følge maps.google.com tager det 2 timer og 40 minutter hver vej + det løse. Så hvis genoptræningen tager en time, vil hver session tage i omegnen af seks en halv time. Hvis vi lige tager økonomien først, så tilbyder kommunen altså at betale taxakørsel fra Ebberup til Ålborg og retur to gange om ugen. Mon ikke det havde været billigere at hyre en vikar, så de havde kapacitet til mig?

Noget helt andet er, at jeg er skadet i hjernestammen. Det giver mig ekstra udfordringer med udtrætning, så efter de to timer og fyrre minutters kørsel, ville der være meget lidt af min koncentrationsevne tilbage, og som jeg skriver her på siden utallige gange, så er koncentration/fokus en forudsætning for, at hjernen lærer. Så træningen ville også være totalt spild. For det første ville jeg spilde to dage om ugen, og for det andet ville kommunen spilde utallige skattekroner. De kunne lige så godt lave et stort bål og futte alle pengene af.

For det første må du gerne skrive en kommentar, hvis du er senhjerneskadet, og har forsøgt dig med fritvalgsordningen. Det er interessant at høre, om andre har tilsvarende erfaringer, eller jeg bare har været uheldig. For det andet ville det være enormt passende, med nok gennemsigtighed hos kommunerne til, at de kunne afsløre lidt om, hvor mange og hvor de KL-aftaler med tilbud er i landet. Hvis jeg har overset det på FritValgservice.dk beklager jeg meget. Vil I så ikke være flinke at sende mig et link?

Frit valg af hjælpemiddelleverandør

Servicelovens §112 giver dig ret til at vælge et andet hjælpemiddel, end det kommunen har bevilliget, når den bevilliger et. Den ret udnyttede jeg, da jeg blev bevilliget en ny kørestol. Jeg ønskede en lettere og mere handy model, for at skåne min hustru der jo altid skal folde stolen sammen og løfte den op i bilens bagagerum. Sådan en kunne jeg ikke bevilliges, for det er mig og ikke min hustru kommunen skal hjælpe (endnu). Det var ordene! Men jeg elsker min hustru, og ønsker ikke at mishandle hendes ryg mere end højst nødvendigt, så jeg benyttede fritvalgsordningen til at købe den lettere stol.

Samtidig har jeg forskånet kommunen for utallige sygedage med dårlig ryg, for min hustru arbejder i kommunen, men den slags er alt for ‘rettidig omhu’ til at det kan indgå i kommunens vurdering.

Der er lige en ekstra ting at huske, når man bruger sit frie valg af hjælpemidler. Man er forpligtet til at forære kommunen hjælpemidlet i samme øjeblik, det er købt. Uanset hvad man har betalt for det. Den kørestol jeg har købte kostede 5-6.000,- mere, end den kommunen havde bevilliget. Men kommunen har sat deres stregkode på deres nye ejendom, så de penge er pist væk. Man kan vel kalde det for en skjult skat for handicappede?

Frit valg af sygehus

I Danmark har man ret til at vælge behandling på et vilkårligt sygehus. Læs om regler og lovgrundlag på Sundhedsministeriets hjemmeside.

Jeg kan ikke rigtigt komme med nogen anekdoter omkring dette. Det må afhænge af, hvor speciel din sygdom er, og hvor der er den største ekspertise om lige netop det. Jeg kan helt generelt sige, at desto mere sjælden din sygdom er, desto færre læger er specialister i den, og desto større er sandsynligheden for, at det alligevel er de samme læger, du møder, uanset hvilket hospital du vælger.

For at skabe mere arbejdskraft indgik regeringen 21. januar 2022 et smalt forlig med De Radikale, Dansk Folkeparti, SF og Kristendemokraterne. Et af tiltagene er, at man pr. 1/1-2023 fjerner modregningen af ægtefælles indtægt i pension, inklusiv førtidspension.

Bemærk, at det ikke sker, fordi det er etisk problematisk, at man opretholder den gensidige forsørgerpligt rigidt i alle situationer, samtidig med, at den tilskynder ægtepar til at blive skilt, hvilket bestemt er en livsforkortene faktor for en kritisk syg.

Mette F. siger i et af hendes svar til Torsten Gejl (Å) i statsministerens spørgetime 25. februar 2020: “Og jeg mener jo helt ind i min grundvold, at man skal forsørge sig selv, og at man gerne hver eneste morgen skal vågne op og tænke: Hvad kan jeg bidrage med til det her samfund?”. Det er sjovt, for det er jeg ret sikker på, at de fleste førtidspensionister gjorde i begyndelsen af deres karriere som førtidspensionister. Svaret er “førtidspensionister kan ikke bidrage med noget, og derfor skal de sættes uden for arbejdsmarkedet.”

• Rigtig mange førtidspensionister er bange for overhovedet at have en indtægt. De er bange for, at de risikerer, at rådhuset tager pensionen fra dem. Det kan de faktisk gøre (selvom det mig bekendt er ret sjældent), og de kan også gøre den hvilende (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering).
• Førtidspensionister kan selvfølgelig kun arbejde, hvis der laves særhensyn. Der kan naturligvis være tale om nogle fysiske hensyn, men mest afgørende er de tidsmæssige. Måske arbejder en hjerneskadet kun 60 % så effektiv, som en rask. Måske kan hen arbejde 12 timer den ene uge, og kun 3 den næste uge. Arbejdsgiveren har ingen muligheder for at få økonomisk støtte eller kompensation, hvis hen ansætter en førtidspensionist. Derfor gør hen det ikke! Førtidspensionisten skal med kommunens velsignelse have et job med løntilskud for førtidspensionister (tidligere kaldt skånejob). Men løntilskuddet er 29,71 (2021) i timen. For det første er afregningsmetoden ‘pr. time’ noget forældet noget, der hører til i industrisamfundet, og for det andet er beløbet alt for lavt.

Gensidig forsørgerpligt er et sundt princip, men kun indtil en hvis grænse. F.eks. senhjerneskadede førtidspensionister. Dels er der modregningen (som altså snart bortfalder), men også hjælpen fra kommunen. Hvis der er en rask ægtefælle, er det hen, der skal yde arbejdet.

Det kan altså meget bedre betale sig at blive skilt. Og enlige senhjerneskadede førtidspensionister lever kortere end gifte. At opretholde princippet om gensidig forsørgerpligt rigidt, er altså årsag til at senhjerneskadede førtidspensionister dør hurtigere.

Og så taler vi ikke om, at det er sindssygt hårdt for den raske ægtefælle, når kommunen afviser hjælp til den ramte, for at skåne den raske ægtefælle. Derfor kan den raske ægtefælde ikke forblive rask eller forblive ægtefælle.