Energiforvaltning

Illustration af rask persons energi som udhvilet. Afbilledet som batteri.
Rask persons energi.

Energiforvaltning er uden sammenligning den vigtigste disciplin at lære sig selv, når man har fået en hjerneskade. Vi bruger her i artiklen den præcis samme analogi med et genopladeligt batteri, som alle andre beskrivelser af energiforvaltning. Det er fordi, det er en fantastisk god analogi. Når raske mennesker vågner om morgenen er de udhvilede – batteriet er helt opladt. I løbet af dagen bruges energi, men al energien er ikke brugt i bund ved sengetid. Hvis man har brug for at bruge af reserverne – det røde – er det, at man bliver ‘overtræt’.

Illustration af hjerneskadet persons energi som udhvilet. Afbilledet som batteri.
Hjerneskadets energi.

Langt de fleste senhjerneskade begynder dagen med et batteri, der ikke er fuldt opladet. Det kan simpelthen ikke lades fuldt op længere. Det er det, der menes med ‘mental træthed’. Hvis man bruger den samme energi, som raske, havner man i det røde felt om aftenen. Og det er skidt, for det hævner sig tifold.

Derfor skal man lade lidt på ‘batteriet’ i løbet af dagen. Det kan man gøre på flere måder. Jeg henviser til artiklen ‘Søvn, hvil og pauser’. Herunder er illustreret, hvordan energien ser ud før og efter et hvil.

Illustration af hjerneskadet persons energi i løbet af dagen før et hvil. Afbilledet som batteri.
Før
Illustration af hjerneskadet persons energi i løbet af dagen efter et hvil. Afbilledet som batteri.
Efter

Illustration af hjerneskadet persons energi ved sengetid efter en dag med optimal energiforvaltning. Afbilledet som batteri.
Optimal energiforvaltning resulterer i, at man slutter dagen lidt før det røde område.

En del af dagens energi er brugt, men et hvil lader lidt op på batteriet, så der er mere energi til resten af dagen. Målet er, at slutte dagen lidt før man begynder at bruge af reserverne. Det kan sagtens være, at man skal hvile eller holde pause flere gange i løbet af dagen, og man bør bruge alle slags pauser. Jeg tager som regel kun en enkelt lur (90 min.) i løbet af dagen, men flere guidede meditationer.




Søvn, hvil og pauser

Energiforvaltning er det allervigtigste at beherske. I hvert fald for mig, hvor træthed og udtrætning hele tiden har været den største skavank. Man holder sin energi oppe ved at holde pauser, hvil og ved at sove i løbet af dagen. Det er de tre redskaber, du har. Men det er ikke ligegyldigt, hvilket værktøj du vælger, når du trænger til at lade op.

Nattesøvnen er klart det bedste. Efter en god, fuld nattesøvn, vågner du som regel med den fulde kapacitet, du nu har.

Søvn foregår i faser, hvor hjernen kommer dybere og dybere i forhold til vågen tilstand indtil REM-søvnen, hvor den er hoppet op til ikke at sove særlig tungt. Så begynder det hele forfra. Sådan en periode tager ca. 90 minutter. Hvis man vågner mens hjernen er i dyb søvn, vil man føle sig groggy og have mest lyst til at sove igen. Den optimale lurlængde er 20-25 minutter, fortæller Mikael Rasmussen, søvnkonsulent ved Center for Stress og Trivsel i en artikel på experimentarium.dk . Hvis du sover længere, kommer din hjerne ned i dybere søvn. Det er også det, man forstår ved en ‘power-nap’. Ca. 20 minutters søvn.

Illustration af hvordan man 'vandrer' gennem søvnens faser i første søvncyklus.
Den første søvncyklus. Det gælder om at vågne, når man er tættest på vågen tilstand.

Man kan også gamble, og satse på, at man rammer der, hvor næste periode begynder. Det er efter ca. 90 minutter.

Men jeg synes, at begge dele er svært. Det besværliggøres af, at jeg jo ikke lige ved, hvor længe jeg er om at falde i søvn. Hvis man nu har tankemylder 5-10 minutter går den tid jo fra luren. Jeg foretrækker guidet meditation. Man ved præcis, hvor lang tid den tager, og det er ret effektivt, hvis speakeren ellers er god.

Faktisk tror jeg indimellem, at en guidet meditation i 20 minutter er bedre end 20 minutters søvn. Nogle guidede meditationer får dig til at visualisere ting, der kan støtte din behandling. Under alle omstændigheder slapper du af og afspænder, og det er også godt i forhold til din sygdom.

Du møder to ord i denne her genre, og det er ‘meditation’ og ‘mindfulness’. Man kan sige, at mindfulness udspringer af meditation. Meditation er en flere tusind år gammel østerlandsk praksis, der hjælper mennesker med at flytte sig udover deres personlighed og dybere ind i sig selv, så de kan opleve en mere grundlæggende selvforståelse, mens mindfulness handler om at være i nuet, være selvbevidst, acceptere tingene som de er, reagere bevidst i stedet for at lade sig styre af følelser.

Man kan sige, at ønsker man at bruge tiden, så det også kan påvirke sygdommen og din håndtering af den, findes det i mindfulness-verdenen, men ønsker man bare hvile til hjernen, gætter jeg på, at begge dele er lige gavnligt. Jeg skriver gætter, for jeg har i virkeligheden aldrig prøvet andet end mindfulness.

Begrebet ‘guidet meditation’ dækker begge dele. Så en guidet meditation kan være alt mellem ren mindfulness og det mest spirituelle. Men alt sammen får hjernen og kroppen til at slappe af.

Der er flere slags træthed. Man kan blive mentalt træt og fysisk træt. Hjerneskadede har ofte problemer med mental træthed. Der tilkommer nogle særlige udfordringer med træthed og udtrætning, hvis man har læsioner i hjernestammen. Men i forhold til mental træthed handler det om, at hjernen bruger utroligt mange kræfter på at processere input fra sanserne, så jo flere input man kan forhindre, desto mere slapper hjernen af. Så hvis der ikke lige er mulighed for at ligge ned, kan man holde en pause ved at finde et roligt hjørne, lukke øjnene og småmeditere lidt, hvis man kan, eller i hvert fald fokusere på sit åndedræt og lukke så meget af omverdenen ude som muligt.

Links

Her har jeg samlet nogle relevante links. Jeg har kun en enkelt app med meditationer med på min liste. der er ubegribeligt mange gratis meditationer derude, men det er mit indtryk, at de stort set alle sammen er dårlige. Enten er stemmen mærkelig, underlægningsmusikken for høj, pauserne for lange, pauserne for korte, indholdet for langt ude, speakeren er utroværdig i forhold til emnet osv.

Men jeg vil dog fremhæve nogle lydbøger, der kræver, at du har abonnement på en lydbogstjeneste, der har dem. Det er ikke fordi jeg har en økonomisk interesse i det, men fordi de er rigtig gode og er direkte sygdomsrelaterede. Det er Bobby Zachariaes lydbøger. Dem udgav han over et par år omkring 2010-2012. Det er de eneste direkte sygdomsrelaterede guidninger, jeg har kunnet finde. Dvs. foruden depression. Alle andre handler om generel afslapning, personlig udvikling, stress og lignende. I virkeligheden er flere af Zachariaes lydbøger guidede visualiseringer og ikke meditationer, men det hele smelter sammen her. Læs mere om forskellene i artiklen her.

Stort set alle virksomheder som sælger senge har information om emnet ‘powernap’. Jeg har linket til Aupings side, men de andre har sikkert lige så gode sider om ‘powernap’ og middagslur. Her er linket.

Sundhed.dks faglige side om den normale søvn.

Netdoktor om søvn.


Åben og rolig er en app lavet af fonden ‘Mental Sundhed‘. Stiftelseskapitalen til Mental Sundhed kom fra Velliv Foreningen, der fokuserer på stress, angst og depression. De fleste af meditationerne er ret korte. De er – qua ophavet – ikke sygdomsrelaterede guidninger, men de er afslappende. Under kategorien ‘ønsker’, er der også tidsafmålte lydfiler med stilhed. De afsluttes med en kort bid lyd, som sandsynligvis er blidere end telefonens timers slutsignal.