{"id":45,"date":"2022-03-21T16:27:45","date_gmt":"2022-03-21T15:27:45","guid":{"rendered":"http:\/\/localhost\/hjernerehab\/?page_id=45"},"modified":"2022-04-07T11:29:20","modified_gmt":"2022-04-07T11:29:20","slug":"terapi","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/hjernerehab.dk\/index.php\/terapi\/","title":{"rendered":"Terapi af hjerneskadede"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hjernetr\u00e6ning er noget helt andet end fysisk tr\u00e6ning, og kr\u00e6ver at man dels har en plan for, hvad man vil opn\u00e5 oppe i hjernen, dels at man har indsigt i, hvordan hjernen l\u00e6rer, for: <\/p>\n\n\n\n<p class=\"has-text-align-center has-ast-global-color-0-color has-text-color has-medium-font-size wp-block-paragraph\"><strong>Hjernetr\u00e6ning er en l\u00e6ringsproces &#8211; ikke en tr\u00e6ningsproces!<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det er vigtigt at skelne og forst\u00e5 betydningen af den erkendelse. Hvis man skal g\u00f8re en muskel st\u00e6rkere, og g\u00f8re hjernen god til noget helt bestemt, som at kontrahere biceps og b\u00f8je armen, skal man gentage det samme mange gange og bare variere belastningen, s\u00e5 man udfordrer ud\u00f8veren mest muligt. S\u00e5 bliver muskelfibrerne st\u00f8rre og axonernes diameter bliver st\u00f8rre, synapserne bliver mere effektive, og signalet l\u00f8ber hurtigere den eksakte vej, hjernen bruger, n\u00e5r den skal b\u00f8je armen i det milj\u00f8, i den situation, under de betingelser. Og det er lige pr\u00e6cis pointen. Hvis man vil l\u00e6re hjernen at kunne b\u00f8je armen i alle milj\u00f8er, under alle betingelser, skal man skabe flere synapser, alts\u00e5 skabe et st\u00f8rre netv\u00e6rk, s\u00e5 hjernen kan finde en vej til b\u00f8jefunktionen fra mange forskellige udgangspunkter. Det er det, der sker, n\u00e5r man l\u00e6rer noget. Denne tekst handler om hvordan man skaber en l\u00e6ringsproces, med fysioterapi som p\u00e6dagogisk v\u00e6rkt\u00f8j.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\"><strong>Basalt<\/strong><\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hjernen er plastisk. Det vil sige, at den form\u00e5r at \u00e6ndre sig selv. Den kan lave flere synapser og kraftigere axoner, og den kan s\u00e5gar lave nye hjerneceller, men det sidste (neurogenese) er en proces, der prim\u00e6rt foreg\u00e5r i hippocampus, der er en n\u00f8glestruktur for hukommelsen. Hjernen er faktisk <em>meget<\/em> plastisk, for det er en proces, der sker hele tiden &#8211; nemlig n\u00e5r vi l\u00e6rer noget nyt. N\u00e5r vi l\u00e6rer noget, er forandringerne i f\u00f8rste omgang kun kemiske \u00e6ndringer i synapsespalterne, og vi glemmer det igen. Men hvis hjernen har pr\u00f8vet det nok til at beslutte, at det er noget, den skal kunne, laver den varige \u00e6ndringer. Noget tyder p\u00e5, at det foreg\u00e5r n\u00e5r vi sover. Og det er bevist, at fysisk aktivitet stimulerer indl\u00e6ringen, s\u00e5 det bedste man kan g\u00f8re som senhjerneskadet under genoptr\u00e6ning er s\u00e5dan set at holde sig fysisk aktiv, n\u00e5r man er v\u00e5gen, og ellers sove. Men plasticiteten virker begge veje. Hjernen tynder ud i de forbindelser, der ikke bliver brugt: <em>&#8220;Use it or loose it!&#8221;<\/em>.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\"><strong>Motivation<\/strong><\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Borgerens egen motivation for genoptr\u00e6ningen er afg\u00f8rende for, hvad der kan opn\u00e5s. Det er muligt, at terapeuten kan se, at borgerens m\u00e5l for genoptr\u00e6ningen er helt urealistisk, men det skal terapeuten holde for sig selv, for det er jo netop borgerens dr\u00f8m om resultatet af genoptr\u00e6ningen der <strong>er&nbsp;<\/strong>hans\/hendes motivation. Den skal g\u00f8re, at borgeren g\u00f8r en ekstra indsats med hjemmetr\u00e6ningen, og koncentrerer sig maksimalt under tr\u00e6ningen. Det er muligt, at man ikke helt kan, hvad man vil, men man kan i hvert fald helt sikkert <em>ikke<\/em>, hvad man <em>ikke<\/em> vil. Derfor bliver det et selvopfyldende profeti, hvis terapeuten snakker m\u00e5let ned til et realistisk niveau. Hvis borgeren siger, at m\u00e5let med genoptr\u00e6ningen er at komme til at kunne flyve, skal terapeuten ikke sige, at det er urealistisk, men &#8220;s\u00e5 m\u00e5 vi lave en plan for, hvordan vi kommer derhen&#8221;, og s\u00e5 lave nogle delm\u00e5l, der er realistiske. Det giver ogs\u00e5 borgeren et motivations-boost, at blive m\u00f8dt med accept af sit m\u00e5l. Terapeuten viser, at han\/hun har tillid til, at det er opn\u00e5eligt (selvom terapeuten forventer, at det ikke er opn\u00e5eligt).<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\"><strong>Fokusering<\/strong><\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">N\u00e5r man skal l\u00e6re noget nyt, skal man koncentrere sig, Man skal fokusere p\u00e5 det, man vil l\u00e6re. Det g\u00e6lder naturligvis ogs\u00e5 i terapien. Hvis man skal genoptr\u00e6ne en tabt funktion, skal man l\u00e6re hjernen funktionen igen. Den l\u00e6rer intet, hvis den ikke fokuserer p\u00e5 det, den laver. Man b\u00f8r g\u00f8re \u00f8velserne s\u00e5 sv\u00e6re at udf\u00f8re, at de ikke kan lade sig g\u00f8re uden fokus. Man b\u00f8r ogs\u00e5 hele tiden holde \u00f8velserne udfordrende af andre grunde. TeraTech har et avanceret produkt i pipelinen til dels at tr\u00e6ne, dels h\u00f8jne fokuseringen og til at monitorere den. Mens vi venter p\u00e5 dette v\u00e6rkt\u00f8j, b\u00f8r terapeuten forlange kvalitet i udf\u00f8relsen af alle \u00f8velser. Kvalitet h\u00e6nger ul\u00f8seligt sammen med fokusering. Man skal fokusere, for at levere en god kvalitet i \u00f8velsen. Det er s\u00e5 v\u00e6sentligt med fokus, at terapeuten b\u00f8r minde borgeren om at fokusere, hver gang fokus vandrer til noget andet.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\"><strong>Variation<\/strong><\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Man l\u00e6rte ikke at gange ved at gentage det samme stykke 10.000 gange, men ved at lave 10.000 forskellige gangestykker. F\u00e6llesm\u00e6ngden af alle de forbindelser, der etableres, er &#8220;evnen til at kunne gange&#8221;. Hjernen er doven, s\u00e5 lige s\u00e5 snart den finder ud af, at opgaven er den samme, springer den arbejdet over og pr\u00e6senterer resultatet uden videre. Derfor skal man variere sine \u00f8velser hele tiden. Kun 10-20 gentagelser af pr\u00e6cis det samme.<br>Det er fint, hvis man beslutter, at tr\u00e6ne STS-funktionen, men man kan variere den samme \u00f8velse ved s\u00e5 at lave 20 gentagelser med en bold i h\u00e6nderne og derefter 20 gentagelser, hvor man kigger sig over skulderen, n\u00e5r man er oppe, og 20 gentagelser hvor man holder en pause p\u00e5 vejen ned, n\u00e5r kn\u00e6ene er i vinkel 130 grader osv. Det er nok variation til at hjernen ikke keder sig og v\u00e6lger den nemme l\u00f8sning, hvor der ikke l\u00e6res noget.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\"><strong>Funktionel<\/strong><\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Funktionel tr\u00e6ning er tr\u00e6ning i helt almindelige funktioner, ogs\u00e5 ADL. Det har forskellige form\u00e5l, at tr\u00e6ne funktionelt. For det f\u00f8rste blive man bedre til lige pr\u00e6cis det, som man tr\u00e6ner, og i det omfang man \u00f8nsker at forbedre hjernens evne til at udf\u00f8re daglige funktioner, er det dem, man skal tr\u00e6ne. De daglige funktioner bliver gjort til tr\u00e6nings\u00f8velser, s\u00e5 borgeren koncentrerer sig om at udf\u00f8re dem med god kvalitet, hver gang de alligevel skal udf\u00f8res. Endelig er der en god portion motivation i at tr\u00e6ne funktionelt. Borgeren kan se meningen med tr\u00e6ningen, n\u00e5r han\/hun bliver bedre til at udf\u00f8re en funktion, der skal bruges til noget.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\"><strong>Detaljer<\/strong><\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">De fleste bev\u00e6gelser best\u00e5r af mange mindre komponenter. Skal man f.eks. h\u00e6lde mere kaffe op fra en termokande, er det ikke \u00e9n enkelt bev\u00e6gelse, men mange sm\u00e5 bev\u00e6gelser:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\"><li>Der gribes ud efter termokanden &#8211; armen str\u00e6kkes<\/li><li>Der tages fat om termokandens greb &#8211; h\u00e5nden \u00e5bnes og lukkes omkring et greb.<\/li><li>Kanden l\u00f8ftes hen til koppen &#8211; armen flytter en v\u00e6gt i mere eller mindre strakt tilstand.<\/li><li>Der h\u00e6ldes op \u2013 h\u00e5ndleddet tipper v\u00e6gten<\/li><\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Kanden s\u00e6ttes p\u00e5 plads &#8211; det hele retur igen. Der kan ikke laves \u00e9t m\u00f8nster af forbindelser i hjernen, der beskriver mange forskellige bev\u00e6gelser, og hjernen kan derfor ikke h\u00e5ndtere at l\u00e6re alle bev\u00e6gelserne p\u00e5 en gang. Man kan sikkert opn\u00e5 sm\u00e5 resultater, ved at \u00f8ve<br>den samlede bev\u00e6gelse, men ved at opdele bev\u00e6gelsen i detailbev\u00e6gelser, og tr\u00e6ne hver bev\u00e6gelse for sig, opn\u00e5s meget h\u00f8jere virkningsgrad af tr\u00e6ningen. Og de m\u00f8nstre man pr\u00e6ger i hjernen kan bruges i andre sammenh\u00e6nge &#8211; de er ikke specielt knyttet til kaffesituationen. Detaljeorientering og fokus er to sider af samme sag, for begge dele handler om kvalitet. Kvalitet i udf\u00f8relsen skal opn\u00e5s ved fokusering, og skal analyseres i detaljen. Ligeledes er det vigtigt at korrigere alle detaljer i en \u00f8velse, s\u00e5 borgeren ikke f\u00e5r indl\u00e6rt forkerte del-bev\u00e6gelser.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\"><strong>Feedback<\/strong><\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Patientens egen hjerne er den helt afg\u00f8rende medspiller i genoptr\u00e6ningen af samme. Derfor er det v\u00e6sentligt, at den forst\u00e5r pr\u00e6cis, hvad der forventes, og hvad der evt. skal korrigeres. Det er ogs\u00e5 i h\u00f8j grad et sp\u00f8rgsm\u00e5l om motivation ved forst\u00e5else af m\u00e5let. Det er lige s\u00e5 vigtigt med feedback som med selve tr\u00e6ningen, i det omfang det handler om hjernetr\u00e6ning, hvor bevidstheden er med. Hvis der ikke gives feedback, bliver tr\u00e6ningen bevidstl\u00f8s muskeltr\u00e6ning.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\"><strong>Intensiv<\/strong><\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Intensiv skal forst\u00e5s p\u00e5 flere m\u00e5der:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\"><li>Tr\u00e6ningen b\u00f8r have en komponent, hvor pulsen kommer op<\/li><li>Tr\u00e6ningen skal repeteres ofte<\/li><li>Tr\u00e6ningen skal v\u00e6re fokuseret \u2013 hjernen skal koncentrere sig om tr\u00e6ningen<\/li><\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Intensiv tr\u00e6ning<br><\/strong>Muskelfibrene giver feedback til hjernen omkring hvor sp\u00e6ndte de er &#8211; hvor h\u00e5rdt de arbejder. Det sker med mechanoreceptorer, der reagerer p\u00e5 \u00e6ndringer i muskelfibrenes l\u00e6ngde og sender signal til hjernen. Desto mere feedback hjernen modtager, desto mere styrker den det m\u00f8nster, der var \u00e5rsag til det. Med andre ord forankrer man m\u00f8nstre bedre, hvis de \u00f8ves med sved p\u00e5 panden. Nogle terapeuter benytter str\u00f8m, FES, TENS, whatever \u2026 Der opn\u00e5r man en dobbelt effekt. N\u00e5r musklen f\u00e5r st\u00f8d, kontraherer den. S\u00e5 gives feedback til hjernen, men n\u00e5r man samtidig beder den modsatte muskel om at kontrahere, er den belastet pga. str\u00f8mmen, og der g\u00e5r yderligere feedback til hjernen.<br><strong>Repetition<\/strong><br>Desto flere gange en bev\u00e6gelse gentages, jo bedre bliver det m\u00f8nster i hjernen, der laver den. Skal der ske v\u00e6sentlige forandringer med den fysiske form\u00e5en, er de to ugentlige bes\u00f8g hos terapeuten, som er normalt, ikke nok. Hos terapeuten skal indl\u00e6res nye m\u00f8nstre, og s\u00e5 skal de styrkes og forankres ved repetition (i funktionen og ved tr\u00e6ning) uden for tr\u00e6ningslokalet.<br><strong>Fokus<\/strong><br>Som beskrevet tidligere, l\u00e6rer man kun noget, n\u00e5r man koncentrerer sig om det &#8211; fokuserer p\u00e5 det, man vil l\u00e6re. Derfor skal tr\u00e6ningen v\u00e6re meget intensiv i forhold til fokusering.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\"><strong>Analyse og progression<\/strong><\/h2>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-columns is-layout-flex wp-container-core-columns-is-layout-7387b849 wp-block-columns-is-layout-flex\">\n<div class=\"wp-block-column is-layout-flow wp-block-column-is-layout-flow\"><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-image\"><figure class=\"alignleft size-large is-resized\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"https:\/\/hjernerehab.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/NUZO-2-1024x973.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-305\" width=\"415\" height=\"393\" srcset=\"https:\/\/hjernerehab.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/NUZO-2-1024x973.png 1024w, https:\/\/hjernerehab.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/NUZO-2-300x285.png 300w, https:\/\/hjernerehab.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/NUZO-2-768x730.png 768w\" sizes=\"auto, (max-width: 415px) 100vw, 415px\" \/><\/figure><\/div>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Skal patienten hele tiden forbedre sig (l\u00e6re nyt), er det vigtigt at terapeuten ikke s\u00e6tter autopiloten til, men konstant analyserer. Det er velkendt, at indl\u00e6ring foreg\u00e5r i n\u00e6rmeste udviklingszone (NUZO), men den \u00e6ndrer sig konstant, som patienten l\u00e6rer nyt. Derfor er det terapeutens fornemmeste opgave konstant at analysere og tilpasse detaljer ved \u00f8velserne, s\u00e5 indl\u00e6ringen er maksimal. NUZO er der, hvor patienten lige akkurat kan udf\u00f8re \u00f8velsen med st\u00f8tte. Tr\u00e6ning skal altid v\u00e6re lidt sv\u00e6rt. Ellers tabes motivationen. St\u00f8tten skal terapeuten give, men det kan \u00e6ndre sig, hvad der er behov for. Terapeutens analyse skal ogs\u00e5 kunne besvare sp\u00f8rgsm\u00e5let <em>&#8220;hvad best\u00e5r min st\u00f8tte i&#8221;?<\/em> M\u00e5ske har patienten glemt noget, han\/hun skal mindes om? M\u00e5ske skal terapeuten st\u00f8tte med tryghed? M\u00e5ske med proprioceptorisk stimulation? Hvis analysen ikke kan besvare sp\u00f8rgsm\u00e5let <em>&#8220;hvad skal jeg st\u00f8tte med&#8221;<\/em>, s\u00e5 er I ikke l\u00e6ngere i NUZO &#8211; \u00f8velsen er for let.<br>Med l\u00f8bende analyse f\u00f8lger ogs\u00e5 l\u00f8bende progression. \u00d8velserne skal hele tiden progredieres.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Hjernetr\u00e6ning er noget helt andet end fysisk tr\u00e6ning, og kr\u00e6ver at man dels har en plan for, hvad man vil opn\u00e5 oppe i hjernen, dels at man har indsigt i, hvordan hjernen l\u00e6rer, for: Hjernetr\u00e6ning er en l\u00e6ringsproces &#8211; ikke en tr\u00e6ningsproces! Det er vigtigt at skelne og forst\u00e5 betydningen af den erkendelse. Hvis man [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"default","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_themeisle_gutenberg_block_has_review":false,"footnotes":""},"class_list":["post-45","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/hjernerehab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/45","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/hjernerehab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/hjernerehab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hjernerehab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hjernerehab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=45"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/hjernerehab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/45\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":307,"href":"https:\/\/hjernerehab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/45\/revisions\/307"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/hjernerehab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=45"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}