{"id":103,"date":"2022-03-22T12:32:41","date_gmt":"2022-03-22T12:32:41","guid":{"rendered":"http:\/\/localhost\/hjernerehab\/?p=103"},"modified":"2022-09-12T05:46:39","modified_gmt":"2022-09-12T05:46:39","slug":"saadan-laerer-hjernen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/hjernerehab.dk\/index.php\/2022\/03\/22\/saadan-laerer-hjernen\/","title":{"rendered":"S\u00e5dan l\u00e6rer hjernen"},"content":{"rendered":"\n

Hjernen er plastisk. Det vil sige, at den \u00e6ndrer sig hele tiden. N\u00e5r vi l\u00e6rer noget nyt, etablerer den nye synapser. N\u00e5r vi repeterer noget, bliver forbindelserne st\u00f8rre, hurtigere og i det hele taget bedre. N\u00e5r vi s\u00e5 ikke<\/strong> bruger en funktion, s\u00e5 rydder hjernen op, og forbindelserne forsvinder. Det er det f\u00e6nomen, nogen kalder “Use it or Loose it<\/em>“.<\/p>\n\n\n\n

Det allerf\u00f8rste der sker n\u00e5r hjernen pr\u00f8ver en ny opgave er kemiske \u00e6ndringer. \u00c6ndringer i m\u00e6ngden af neurotransmittere i synapsespalten, og \u00e6ndringer i “trigger”-niveauerne p\u00e5 indkomne signaler.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e6ste gang hjernen pr\u00e6senteres for samme opgave, etableres nye, svage synapser. I takt med, at opgaven repeteres – \u00f8ves – bliver forbindelserne mere solide og funktionen forankres.<\/p>\n\n\n\n

Opgaven i din genoptr\u00e6ning bliver, at identificere de opgaver, din hjerne skal l\u00e6re, og s\u00e5 forankre dem. Det er ikke nemt for terapeuten, hvis det skal v\u00e6re vidensbaseret og ikke erfaringsbaseret. I skal sammen aftale, hvilken funktion du skal l\u00e6re. S\u00e5 skal terapeuten nedbryde funktionen i detaljer, finde p\u00e5 \u00f8velser, der l\u00e6rer dig detaljen, og hele tiden analysere og progrediere \u00f8velserne (s\u00e5 du konstant befinder dig i NUZO), og variere dem nok til at “snyde” hjernens dovenskab. Terapeuten skal minde dig om at fokusere p\u00e5 opgaven, hvis du mister fokus. Samtidig skal terapeuten ogs\u00e5 pace dig til at tr\u00e6ne hjemme og holde intensiteten h\u00f8j.<\/p>\n\n\n\n

Det kan v\u00e6re en god hj\u00e6lp at t\u00e6nke p\u00e5, hvordan du l\u00e6rte at gange i skolen. Du begyndte med sm\u00e5 tal, og progredierede s\u00e5 til st\u00f8rre. Du l\u00f8ste ikke 3*3 tusind gange, for hjernen er doven og ville hurtigt finde ud af, at den kunne springe lige til resultatet uden at lave arbejdet. Derfor \u00f8vede du stykker med stor variation. De \u00f8vrige faktorer: Intensitet, pacing, NUZO er nok forskellige afh\u00e6ngig af din l\u00e6rer.<\/p>\n\n\n\n

Fokus <\/strong>er et n\u00f8gleord. Mange af begreberne h\u00e6nger sammen. N\u00e5r du er i n\u00e6rmeste udviklingszone, bliver du n\u00f8dt til at koncentrere dig – fokusere. N\u00e5r terapeuten siger, at der skal v\u00e6re kvalitet i udf\u00f8relsen, er det fordi s\u00e5 koncentrerer du dig – fokuserer. N\u00e5r \u00f8velsen hele tiden varieres, kan hjernen ikke springe lige til resultatet, s\u00e5 du bliver n\u00f8dt til at fokusere. Hvis du ikke har behov for at fokusere ved en opgave, er den for let (hjernen har allerede forankret den), eller du g\u00f8r ikke nok for at kvaliteten kommer i top.<\/p>\n\n\n\n

Herunder har jeg indsat et TEDx-foredrag af Dr. Lara Boyd. Jeg ved ikke pr\u00e6cis, hvad hendes titel var dengang (2015), men hun blev professor p\u00e5 University of British Columbia (Canada), (UBC) i 2006. Nu leder hun afdelingen “Brain Behaviour Laboratory<\/a>“, og er b\u00e5de neurovidenskabsperson, og fysioterapeut, og hendes forskningsomr\u00e5de er, hvordan man udnytter neuroplasticiteten bedst ved rehabilitering efter apopleksi. UBC har et netv\u00e6rk p\u00e5 tv\u00e6rs af fakulteterne, der hedder Djavad Mowafaghian CENTRE FOR BRAIN HEALTH<\/a>, og tilbyder et antal uddannelser. Det er i hvert fald, som jeg forst\u00e5r det. I foredraget (ca. 14 min.) forklarer hun, hvordan hjernen \u00e6ndrer sig, n\u00e5r vi l\u00e6rer, og det er set mere end 34 mio. gange p\u00e5 YouTube og 25 mio. gange p\u00e5 TED.<\/p>\n\n\n\n

\n