Hvad der er videnskabeligt bel\u00e6g for, evidens for eller empiri over, er alt sammen udtryk der betyder, at noget er faktuelt. N\u00e5r noget er bevist videnskabeligt, antages det som den endegyldige sandhed. N\u00e5r der er empiri, der viser noget, betyder det, at noget har v\u00e6ret pr\u00f8vet, og har givet det samme resultat s\u00e5 mange gange tidligere, at det m\u00e5 regnes for den endegyldige sandhed. N\u00e5r noget er evident kan det v\u00e6re begge dele, men i hvert fald noget der er den endegyldige sandhed.<\/p>\n\n\n\n
Hvad der er videnskabeligt bel\u00e6g for \u00e6ndrer sig b\u00e5de med \u00f8jnene der ser, og med tiden. Et godt eksempel er ‘elementarpartikel’. Den mindste og udelelige partikel alt best\u00e5r af. Det troede man indtil slutningen af 1800-tallet var atomet. Men s\u00e5 fandt man ud af, at atomet best\u00e5r af elektroner, protoner og neutroner, og s\u00e5 var d\u00e9t jo pludselig elementarpartikler. Men det var kun indtil man fandt de endnu mindre kvarker og leptoner, der for tiden er vores elementarpartikler. Og for at det ikke skal v\u00e6re l\u00f8gn, opf\u00f8rer de sig i strid med de fysiske love, der er evidente, og som vi alle kender, s\u00e5 man har m\u00e5ttet kreere en helt ny videnskab til at h\u00e5ndtere ‘standardmodellen’, som den kaldes.<\/p>\n\n\n\n
L\u00e6gevidenskaben har \u00e6ndret syn p\u00e5 sygdomme utallige gange op gennem historien, i takt med at vi har kunnet se mindre og mindre ting. Bakterierne blev egentlig opdaget i 1675, men blev f\u00f8rst rigtigt udforsket i midten af 1800-tallet, og inden mente videnskaben, at det var ubalance i kropsv\u00e6skerne eller d\u00e5rlig luft, der var skyld i infektionerne. Der er lidt forklaring om hormoralteorien, som den hed i DR’s serie ‘D\u00f8d og pine’ – afsnit 1<\/a> ca. 8 minutter inde. Jeg fik taget en biopsi fra min tumor i 2010. Patologerne fastslog, at det m\u00e5tte v\u00e6re det ekstremt sj\u00e6ldne gangliocytom eller ganglineurocytom, begge benigne tumorer. I 2021 var der pludselig metastaser, og der blev taget en ny biopsi. Nu var det pludselig et medullablastom, som er kr\u00e6ft, og en meget trov\u00e6rdig teori er, at den oprindelige tumor faktisk er samme type, men man havde bare ikke teknologien i 2010 til at artsbestemme bedre. Det er ikke fakta, der har \u00e6ndret sig – det er v\u00e6rkt\u00f8jerne og teknikken. Nu kan man sekventiere tumorens DNA p\u00e5 f\u00e5 timer. Det kunne man ikke i 2010. L\u00e6gerne kalder det NGS – Next Generation Sequencing. <\/p>\n\n\n\n Indenfor hjernevidenskab m\u00e5 man sige at der ogs\u00e5 sker forandringer. Og samtidig med at videnskaben f\u00e5r et revolutionerende nyt syn p\u00e5 hjernen og dens plasticitet, udvikler teknikken sig ogs\u00e5 hastigt.<\/p>\n\n\n\n Videnskabeligt grundlag er intet argument<\/strong><\/p>\n\n\n\n For borgeren med en skade, er det fuldst\u00e6ndig ligegyldigt, om der er videnskabeligt bel\u00e6g for det, der giver flest funktioner igen. Det er klart, at videnskaben stadf\u00e6ster principper, som derfor m\u00e5 regnes for sande (men ikke n\u00f8dvendigvis den eneste<\/em> sandhed). Man skal bestemt ikke begr\u00e6nse sig til, hvad der lige har interesseret en videnskabsmand. S\u00e6rligt ikke hvad ang\u00e5r noget nyt, som f.eks. ting, der baserer sig p\u00e5 neuroplasticitet, eller har sit liv i anden sammenh\u00e6ng end rehabilitering. Et godt eksempel er m\u00e5ling af fokus under \u00f8velser, som jeg har beskrevet flere gange. Det er simpelthen s\u00e5 oplagt et godt v\u00e6rkt\u00f8j, psykologerne har brugt det i 20+ \u00e5r, der har i lang tid eksisteret b\u00e6rbare EEG-headsets<\/a>, der findes allerede en l\u00f8sning dedikeret ADHD. Men fordi der ikke lige er en videnskabsmand, der har skrevet, at hvis man kan m\u00e5le fokus hos en med ADHD, kan man ogs\u00e5 m\u00e5le fokus hos en apoplektiker, er der simpelthen ikke en eneste terapeut, der har fantasi til bare at lave et fors\u00f8g? Jeg har ellers f\u00e5et indtryk af, at ordet “innovation” et stykke tid har v\u00e6ret p\u00e5 mode i kommunen.<\/p>\n\n\n\n