{"id":486,"date":"2022-05-18T10:15:53","date_gmt":"2022-05-18T10:15:53","guid":{"rendered":"http:\/\/hjernerehab.dk\/?p=486"},"modified":"2022-10-08T08:43:32","modified_gmt":"2022-10-08T08:43:32","slug":"tilfaeldighed-og-ligegyldighed","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/hjernerehab.dk\/index.php\/2022\/05\/18\/tilfaeldighed-og-ligegyldighed\/","title":{"rendered":"Tilf\u00e6ldighed og ligegyldighed"},"content":{"rendered":"\n

Der er utrolig meget tilf\u00e6ldighed i h\u00e5ndteringen af senhjerneskadede. M\u00e5ske har de bare ramt mig alle sammen, men sandsynligheden for det er utrolig lille. Sandsynligheden for at alle rammes af en masse tilf\u00e6ldigheder er s\u00e5 uendelig mange gange st\u00f8rre. Dertil kommer alle ‘ligegyldighederne’.<\/p>\n\n\n\n

Og tilf\u00e6ldigheder er skidt, for det handler i h\u00f8j grad om forventet levealder og i endnu h\u00f8jere grad om, hvor l\u00e6nge borgerne kan blive i eget hjem, og hvor mange indsatser fra hjemmeplejen de kan undv\u00e6re. Det er samfunds\u00f8konomisk (og ikke mindst kommunal\u00f8konomisk) en ufattelig d\u00e5rlig ide ikke at f\u00e5 styr p\u00e5 det her.<\/p>\n\n\n\n

Ligegyldighed er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om holdning. Det er meget nemmere at forhindre ligegyldighed blandt det personale, der er i direkte kontakt med patienterne, men i alle tilf\u00e6lde er det et sp\u00f8rgsm\u00e5l om ordentlig ledelse. Der findes f.eks. kvalitetsstyringssystemer til at hj\u00e6lpe ledere med dette.<\/p>\n\n\n\n

Her har jeg listet alle de tilf\u00e6ldigheder og den ligegyldighed, jeg lige kan huske har haft indvirkning p\u00e5 min karriere som hjerneskadet:<\/p>\n\n\n\n

Jeg anser det for en tilf\u00e6ldighed, at man ikke konstaterede min svulst allerede ved MR-skanningen i Hiller\u00f8d marts 2006. Den var bestemt synlig. Jeg henviser til billedet i min bog, som findes p\u00e5 siden ‘om mig…<\/a>‘.<\/p>\n\n\n\n

Jeg anser det ikke som en tilf\u00e6ldighed, at det s\u00e5 tog 3,5 \u00e5r f\u00f8r jeg igen blev MR-skannet p\u00e5 eget initiativ<\/strong>. Det er en kombineret menneskelig og systemisk fejl, som medicinerne selv m\u00e5 ligge og rode med. Men det er med i r\u00e6kken af ting jeg har oplevet, som giver mig en f\u00f8lelse af, at det i virkeligheden var lidt ligegyldigt<\/strong>, hvor l\u00e6nge udredningen skulle tage. Jeg blev udredt for Parkinsons, Parkinsonisme, depression, arvelige sygdomme osv. af tre forskellige l\u00e6ger: To p\u00e5 Bispebjerg og en p\u00e5 OUH. I 3,5 \u00e5r! Jeg anser det ikke som sandsynligt, at alle tre medicinere er decideret dumme, s\u00e5 det m\u00e5 skyldes overdreven tiltro til kollegaerne, der tidligere har skrevet ‘intet at bem\u00e6rke’. Min privatpraktiserende neurolog skrev i aller f\u00f8rste journalnotat ‘(2006) obs. tumor’. Men det var \u00e5benbart ligegyldigt!<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Da jeg talte med neurokirurgen p\u00e5 OUH om, hvad man kunne g\u00f8re, fortalte han mig, at det kun havde akademisk interesse at tage en biopsi, for man ville ikke kunne g\u00f8re noget alligevel. At jeg stadig er i live synes at vise, at intet kunne v\u00e6re mere forkert! Kirurgen fortalte ogs\u00e5, at man m\u00e5ske i bagklogskabens klare lys godt kunne se forandringen i 2006. Det l\u00f8d alts\u00e5 som om, det nemt kunne overses, men det mener jeg alts\u00e5 ikke, at det kunne. Intet af dette kan bevises, men under kommunens jobcenters indhentning af oplysninger, skrev han, at ‘der for nuv\u00e6rende ikke er behandlingsmuligheder’. Den behandling jeg siden fik var 10-11 \u00e5r gammel p\u00e5 det tidspunkt. Jeg ved ikke helt hvad det skyldtes, at jeg blev hensat til at d\u00f8. M\u00e5ske var det et tilf\u00e6lde, at jeg bare var der en dag, kirurgen havde f\u00e5et det forkerte ben ud af sengen. Men mine senere oplevelser indikerer, at der nok snarere er tale om ligegyldighed <\/strong>i forhold til, om jeg skulle have en chance eller ej. Da jeg l\u00e5 p\u00e5 forberedelsesstuen, inden jeg skulle have taget en biopsi p\u00e5 Rigshospitalet (der skulle lave en ‘second opinion’) var der to andre patienter p\u00e5 stuen. Den ene havde f\u00e5et en d\u00f8dsdom af den samme kirurg p\u00e5 OUH. Men nu skulle han have rullet den ene side af hovedet ned og opereres, s\u00e5 han kunne f\u00e5 20 \u00e5r mere at leve i. Han mente, at det havde noget med bevillinger at g\u00f8re. Kirurgen skulle v\u00e6re sur over et eller andet med fordelingen af penge mellem hospitalerne. Hvis det er s\u00e5dan noget, er det i hvert fald ikke en tilf\u00e6ldighed, men ligegyldighed.<\/p>\n\n\n\n

Jeg sendte mine MR-billeder til M\u00fcnchen for at f\u00e5 en anden vurdering. De sagde, at det var alt for tidligt at afskrive mig. Der skulle tages en biopsi. S\u00e5 bad jeg om en ‘second opinion’ p\u00e5 Rigshospitalet. S\u00e5 skulle min journal flyttes fra OUH til Rigshospitalet. Der var jeg alt for naiv og troede, at det gik helt af sig selv. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om en ‘second opinion’ overhovedet er en mulighed i dag, men det kunne man alts\u00e5 dengang, hvis man var tilstr\u00e6kkelig alvorlig syg. Det tog lang tid, og p\u00e5 det tidspunkt var svulsten begyndt at vokse i hjernestammen, s\u00e5 funktionsneds\u00e6ttelserne kom temmelig hastigt som perler p\u00e5 en snor. Men jeg var simpelthen for bl\u00e5\u00f8jet til at tro, at nogen kunne v\u00e6re s\u00e5 ligeglade<\/strong>, at de forhalede min udredning. S\u00e5 journalen blev f\u00f8rst faxet, da min hustru ringede til OUH’s sekret\u00e6r, og fik hende til at g\u00f8re det. Som jeg husker det, gik der 7-8 m\u00e5neder fra jeg bad om en ‘second opinion’ til Rigshospitalet fik min journal. Men de eksakte datoer er vel journaliseret, s\u00e5 det kan n\u00f8jagtigg\u00f8res. I de m\u00e5neder forsvandt der som sagt virkelig meget funktion. Jeg blev f.eks. fuldst\u00e6ndig afh\u00e6ngig af k\u00f8restolen. Jeg brugte overhovedet ikke k\u00f8restol, da jeg fik diagnosen. Den ligegyldighed med at f\u00e5 faxet min journal, er det – uden sammenligning – st\u00f8rste systemsvigt, jeg overhovedet har oplevet, og det var den kontante m\u00e5de at l\u00e6re p\u00e5, at man p\u00e5 intet tidspunkt skal overlade sin sk\u00e6bne til systemet. Man skal selv f\u00f8lge med, f\u00f8lge op, kontrollere og google. Og det sidste uagtet at medicinerne hader sp\u00f8rgsm\u00e5l baseret p\u00e5 folks google-s\u00f8gninger. Det er jo den eneste kilde til information patienten har, udover hvad l\u00e6gen siger, og det beviser sig hele tiden, at det b\u00f8r man ikke have blind tillid til.<\/p>\n\n\n\n

Fjorten dage efter endt str\u00e5lebehandling p\u00e5 Rigshospitalet, skulle jeg – h\u00f8jst besynderligt – indl\u00e6gges p\u00e5 neurorehabiliteringen i Ringe (den ligger vist i dag i Svendborg). Den var h\u00f8jst besynderlig, fordi neurorehabiliteringen gjorde meget ud af at fort\u00e6lle, at patienter skulle v\u00e6re stabile for at blive indlagt. Og jeg var overhovedet ikke stabil fjorten dage efter sidste portion str\u00e5ler. For det f\u00f8rste fik jeg 150 mg Prednisolon. (praktiserende l\u00e6ger m\u00e5 maksimalt ordinere 12,5 mg). Jeg trappede langsomt ud. For det andet ville onkologerne slet ikke skanne mig for at se resultatet af str\u00e5lingen f\u00f8r et halvt \u00e5r efter endt str\u00e5ling, fordi der over de n\u00e6ste mange m\u00e5neder dannes arv\u00e6v, der hvor man er blevet bestr\u00e5let. S\u00e5 det er et helt uomtvisteligt faktum, at jeg overhovedet ikke var stabil da jeg skulle p\u00e5 et megadyrt og langvarigt rehabiliteringsforl\u00f8b med indl\u00e6ggelse. N\u00e5r jeg blev sendt til genoptr\u00e6ning s\u00e5 ustabil, g\u00e6tter jeg p\u00e5, at det er fordi l\u00e6gen p\u00e5 OUH godt vidste, at hun burde have MR-skannet mig langt tidligere i stedet for at bruge flere \u00e5r p\u00e5 udredning af mere og mere usandsynlige \u00e5rsager. Et eller andet sted kan jeg godt forst\u00e5 hende. Hun har v\u00e6ret klar over, at det var en k\u00e6mpe fejl, og at det havde store konsekvenser for mit liv, at diagnosen blev forsinket s\u00e5 l\u00e6nge. Selvom handlingen bare gav mig endnu flere problemer, og hun bare kunnet have sat en anden l\u00e6ge p\u00e5 mig, har jeg for l\u00e6ngst tilgivet hende. Det er langt v\u00e6rre med det ‘systemets overgreb’, der fandt sted i Ringe kort efter indl\u00e6ggelsen.<\/p>\n\n\n\n

Der blev nemlig holdt et m\u00f8de i begyndelsen af indl\u00e6ggelsen. Der var et s\u00e5kaldt tv\u00e6rfagligt panel best\u00e5ende af en l\u00e6ge, en psykolog, en fysioterapeut og en ergoterapeut p\u00e5 den ene side af bordet, og min hustru og jeg p\u00e5 den anden side. S\u00e5 kom den visiterende ergoterapeut fra min kommune. Hun satte sig – gudhj\u00e6lpemig – ogs\u00e5 p\u00e5 den anden side af bordet, for ligesom at indikere, at hun var der p\u00e5 vegne af systemet, og ikke for at bisidde borgeren. Hun skulle have st\u00f8ttet mig, n\u00e5r jeg gjorde g\u00e6ldende, at jeg overhovedet ikke var stabil, og det burde udskydes et halvt \u00e5r. Det gjorde hun ikke, selvom jeg havde fuldst\u00e6ndig ret. I stedet lod hun systemet intimidere mig. Jeg husker, at en eller anden sagde “hvis du ikke tager imod det nu, f\u00e5r du ikke chancen igen”. S\u00e5 begik jeg den k\u00e6mpe fejl, at lade mig intimidere til at acceptere. Gad vide hvor meget sundhedsfaglig uddannelse, der sad i det tv\u00e6rfaglige panel, og s\u00e5 var ingen i stand til at erkende, at patienten havde ret? <\/p>\n\n\n\n

Jeg kategoriserer det som ligegyldighed<\/strong>. Det var simpelthen ligegyldigt, hvad borgeren sagde. Systemet har <\/em>ret. Basta! Hvorfor blev jeg overhovedet spurgt, n\u00e5r min fuldst\u00e6ndig korrekte mening alligevel blev mejet ned?<\/p>\n\n\n\n

Nuvel, jeg blev indlagt i lang tid. Jeg husker ikke hvor l\u00e6nge, men det var nok 6-12 uger. V\u00e6k fra familien, fuldst\u00e6ndigt nyttelyst og inklusiv det st\u00f8rste overgreb i hele min hjerneskadekarriere, nemlig at skulle bade med en kvindelig ergoterapeut som tilskuer. Hun kunne s\u00e5 bagefter fort\u00e6lle mig, at jeg burde l\u00e6gge h\u00e5ndkl\u00e6det, s\u00e5 jeg kunne n\u00e5 det fra badestolen. Det havde jeg simpelthen aldrig fundet ud af selv!<\/p>\n\n\n\n

Da jeg blev udskrevet fra Ringe (uden at have f\u00e5et noget som helst ud af den megadyre indl\u00e6ggelse), kom jeg op til kommunens tr\u00e6nende terapeuter. Det kan jeg ikke rigtigt sige noget skidt om, udover det jeg siger om hele terapien. Jeg fik ikke nogen funktioner igen, men fik dog en strategi til at forcere trapper. Men p\u00e5 et tidspunkt n\u00e6vnte min terapeut CSV – Center for Specialundervisning af Voksne. Det var et sted, jeg kunne komme hen, men det var totalt tilf\u00e6ldigt<\/strong>, at jeg h\u00f8rte om det.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 CSV h\u00f8rte jeg flere elever fort\u00e6lle om ophold et sted, jeg aldrig havde h\u00f8rt om, nemlig Vejlefjord Neurorehabilitering. Jeg unders\u00f8gte det, og fandt ud af, at jeg gennem min l\u00e6ge kunne s\u00f8ge om et forl\u00f8b p\u00e5 Vejlefjord finansieret af regionen. S\u00e5 det var fuldst\u00e6ndigt tilf\u00e6ldigt<\/strong>, og efter en del detektivarbejde, at jeg kom p\u00e5 Vejlefjord.<\/p>\n\n\n\n

Da Vejlefjord sendte sine anbefalinger til kommunen efter opholdet, fik jeg en s\u00e5kaldt \u00a7 85 – st\u00f8tteperson fra hjerneskadeteamet en time om ugen. Det var egentligt meget godt, men der var alligevel gr\u00e6nser for, hvor meget hun kunne hj\u00e6lpe mig efter et stykke tid. Jeg husker ikke hvor l\u00e6nge hun kom, men jeg g\u00e6tter p\u00e5 et lille \u00e5rs tid.<\/p>\n\n\n\n

Hun havde base oppe p\u00e5 CSA, der er “Center for Senhjerneskadede i Assens”. De havde en fysio- og ergoterapeut, der udviklede et tr\u00e6ningsprogram, de kaldte IOF. Jeg kan i virkeligheden ikke helt huske, hvad ‘I’-et stod for, men resten stod for “optr\u00e6ning af funktioner”. Min \u00a7 85 – person aftalte med myndighed social, at jeg kunne “bytte” \u00a7 85 indsatsen for et IOF-forl\u00f8b.<\/p>\n\n\n\n

Det tilbud takkede jeg t\u00f8vende ja til. ‘T\u00f8vende’ fordi jeg faktisk var ved at opgive at f\u00e5 nogen funktioner igen p\u00e5 det tidspunkt. Jeg havde v\u00e6ret igennem adskillige genoptr\u00e6ningsforl\u00f8b uden at f\u00e5 noget funktionalitet retur. Faktisk er der et forl\u00f8b mere end de ovenst\u00e5ende inde p\u00e5 OUH, men jeg kan ikke rigtig huske hvorn\u00e5r jeg var der, og jeg kan ikke rigtigt forbinde noget tilf\u00e6ldigt eller ligegyldigt med det. Jeg lod mig alligevel overtale til at fors\u00f8ge IOF. Men det var alts\u00e5 ret tilf\u00e6ldigt, at det IOF-fors\u00f8g lige kom. Fysioterapeuten var vist ikke engang ansat af Assens Kommune til at begynde med. Fredericia Kommune havde ansat hende til en borger, og s\u00e5 havde CSA beholdt hende efterf\u00f8lgende. Eller noget i den stil. Det var i hvert fald tilf\u00e6ldigt<\/strong>, at hun var der, og at de lavede IOF-fors\u00f8get, og at de kunne bruge mig.<\/p>\n\n\n\n

De havde intet tr\u00e6ningsrum, og kun en gangbarre og nogle m\u00e5tter. Alligevel fik jeg efter kort tid funktion igen. Jeg kunne pludselig l\u00e6gge benene over kors. Det blev et vendepunkt for mig. Fra h\u00e5bl\u00f8s til h\u00e5befuld. Man kunne alts\u00e5 alligevel genvinde funktioner. Bare ved at t\u00e6nke sig om. <\/p>\n\n\n\n

Det lykkedes at forts\u00e6tte IOF-tr\u00e6ningen i nogle \u00e5r. Jeg n\u00e5ede at tr\u00e6ne mig op til at g\u00e5 50-75 meter med stok. Ogs\u00e5 l\u00e6ngere med et lille hvil. Jeg ville \u00f8nske, at jeg havde f\u00e5et lidt pisk s\u00e5 jeg havde udf\u00f8rt hjemmetr\u00e6ningen. S\u00e5 ville jeg v\u00e6re n\u00e5et meget l\u00e6ngere. Lige nu er gang en by i Rusland. Jeg g\u00f8r et sidste fors\u00f8g om et halvt \u00e5rs tid, men jeg frygter alvorligt, at den h\u00e5rde str\u00e5ling (for anden gang) og s\u00e6rligt kemoterapi har saboteret mulighederne endegyldigt.<\/p>\n\n\n\n

Men op til KV17 udkom en rapport fra BDO omkring Assens Kommunes Myndighed social. Den blev heldigvis l\u00e6kket, og fortalte om omfattende svigt og manglende kvalitet, s\u00e6rligt indenfor voksne handikappede. Der var ogs\u00e5 mangelfuld dokumentation, s\u00e5 i begyndelsen af 2018 fik jeg bes\u00f8g (for f\u00f8rste gang) af en vikarierende socialr\u00e5dgiver, der spurgte mig om alle de ting, der burde v\u00e6re nedf\u00e6ldet et sted allerede. Jeg fortalte ogs\u00e5 om bytteriet med \u00a785 for IOF. Det bet\u00f8d, at jeg i l\u00f8bet af for\u00e5ret modtog en annullering af IOF. CSA “har ikke den paragraf” (SEL \u00a786 Stk. 1), s\u00e5 de m\u00e5 ikke udf\u00f8re genoptr\u00e6ning.<\/p>\n\n\n\n

Jeg ved ikke, hvorfor der er den monopolisering af tr\u00e6ningen, men set fra mit synspunkt, fjernede man det eneste genoptr\u00e6ningstilbud, der overhovedet har hjulpet mig. For mig udtrykker det fuldst\u00e6ndig ligegyldighed <\/strong>med borgerens situation. Her er der ingen “konkret, individuel vurdering”. Det er paragraffer og regulativer!<\/p>\n\n\n\n

Hvis vi skal s\u00e6tte tingene lidt p\u00e5 spidsen, er der vel ikke noget at sige til, at folk giver op og d\u00f8r, n\u00e5r alt virker ligegyldigt og tilf\u00e6ldigt. Og det hele krydres af et overdrevent h\u00e5ndh\u00e6vet ‘gensidig fors\u00f8rgerpligt’: Christiansborgs “gensidige fors\u00f8rgerpligt” driver ramte ud i skilsmisser, fordi de som enlige f\u00e5r langt mere hj\u00e6lp fra kommunen, ikke slider deres elskede op, og ikke modregnes i f\u00f8rtidspensionen med \u00e6gtef\u00e6llens indt\u00e6gt. Den gensidige fors\u00f8rgerpligt burde have en gr\u00e6nse. F.eks. n\u00e5r den ramte tilkendes pension. Det skal n\u00e6vnes, at modregningen heldigvis forsvinder nyt\u00e5r 2022\/2023, men ikke fordi det er rimeligt, men for at det bliver mere attraktivt at arbejde (hvis man har den ulykke, at man er gift med en f\u00f8rtidspensionist).<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Der er utrolig meget tilf\u00e6ldighed i h\u00e5ndteringen af senhjerneskadede. M\u00e5ske har de bare ramt mig alle sammen, men sandsynligheden for det er utrolig lille. Sandsynligheden for at alle rammes af en masse tilf\u00e6ldigheder er s\u00e5 uendelig mange gange st\u00f8rre. Dertil kommer alle ‘ligegyldighederne’. Og tilf\u00e6ldigheder er skidt, for det handler i h\u00f8j grad om forventet […]<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"default","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_themeisle_gutenberg_block_has_review":false,"footnotes":""},"categories":[4],"tags":[42,41],"class_list":["post-486","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-sygdom","tag-ligegyldighed","tag-tilfaeldighed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/hjernerehab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/486","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/hjernerehab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/hjernerehab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hjernerehab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hjernerehab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=486"}],"version-history":[{"count":16,"href":"https:\/\/hjernerehab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/486\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":709,"href":"https:\/\/hjernerehab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/486\/revisions\/709"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/hjernerehab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=486"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/hjernerehab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=486"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/hjernerehab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=486"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}