{"id":720,"date":"2022-07-05T11:07:49","date_gmt":"2022-07-05T11:07:49","guid":{"rendered":"http:\/\/hjernerehab.dk\/?p=720"},"modified":"2022-10-28T05:43:56","modified_gmt":"2022-10-28T05:43:56","slug":"stress","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/hjernerehab.dk\/index.php\/2022\/07\/05\/stress\/","title":{"rendered":"Stress"},"content":{"rendered":"\n

Dette her emne er i virkeligheden uden for denne her hjemmesides tema, men jeg faldt over et foredrag p\u00e5 YouTube, og syntes det var enormt interessant. Det er ogs\u00e5 meget interessant (synes jeg), hvis man er med til at drive en organisation, hvor stress er begrundelsen for meget sygefrav\u00e6r. Det er psykologiprofessoren Bobby Zachariae, der viser, hvad videnskaben ved om stress.<\/p>\n\n\n\n

Og foruds\u00e6tningen for at en leder kan agere vidensbaseret (alts\u00e5 intelligent) p\u00e5 et emne er, at hen har tilegnet sig den tilg\u00e6ngelige viden. Det her foredrag med Bobby Zachariae (fra 2014) <\/a>er et rigtig godt sted at begynde. Jeg har nedenfor fors\u00f8gt at fortolke noget af den pr\u00e6senterede viden, med henblik p\u00e5 at det m\u00e5ske kan anvendes til at mindske stress blandt medarbejderne i kommunen, jeg bor i.<\/p>\n\n\n\n

I foredraget definerer Zachariae stress som en ubalance mellem stillede krav og udfordringer, og de til r\u00e5dighed v\u00e6rende ressourcer. Sundhedsstyrelsens definition er noget bredere, nemlig: “Langvarig stress er en tilstand af ansp\u00e6ndthed og ulyst gennem l\u00e6ngere tid, dvs. uger til m\u00e5neder”. Der findes ikke en eksakt definition af stress, og det er h\u00f8jst individuelt, hvor tolerante mennesker er overfor ‘stressorer’, som faktorerne kaldes. <\/p>\n\n\n\n

Men som leder for en gruppe medarbejdere, kan man bruge den viden, Zachariae her giver, til at mindske stressorer eller i h\u00f8jere grad g\u00f8re medarbejderne langt mere tolerante overfor stress. For en kommune giver det ekstra god \u00f8konomisk mening, for stress i arbejdslivet har meget stor indflydelse p\u00e5 sundheden og deraf f\u00f8lgende sygelighed og d\u00f8delighed. For at sk\u00e6re det fuldst\u00e6ndigt ud i pap, mindsker man udgiften til hjemmeplejeindsatser, n\u00e5r man g\u00f8r medarbejderne mere robuste overfor stress. Og mens udgifterne for hjemmeplejeindsatser skal t\u00e6lles for hver tidligere medarbejder med f\u00f8lgesygdomme fra stress, skal de forebyggende tiltag kun t\u00e6lles for en gruppe medarbejdere. Lad mig pr\u00f8ve at forklare det anderledes: Hvis man afholder en stressforebyggende indsats for 50 medarbejdere, har man en engangsudgift (m\u00e5ske hvert \u00e5r). Men man sparer efterf\u00f8lgende to hjemmeplejeindsatser om ugen for 15 personer I TI \u00e5r. Plus alt det sygefrav\u00e6r der forsvinder, hvis trivslen \u00f8ges.<\/p>\n\n\n\n

Alle borgere ved, at det er n\u00e6rmest umuligt, at f\u00e5 et byr\u00e5d til at investere i noget, der giver afkast i en senere byr\u00e5dsperiode. Der bliver ogs\u00e5 sp\u00e6ndt ben af den dumme \u00f8konomiske opbygning af administrationen, s\u00e5 det bliver en sl\u00e5skamp om, hvilke kasser der skal betale. Er det f.eks. velf\u00e6rdskassen, der skal investere i senere besparelser p\u00e5 hjemmeplejen? Eller er det de enkelte st\u00e5ende udvalg, der skal betale for deres egne medarbejderes trivsel? Imidlertid f\u00e5r vi i foredraget de kolde videnskabeligt funderede fakta at vide. Det er ansvarsforflygtigelse<\/strong>, at ignorere det! S\u00e5 p\u00e5 en eller anden m\u00e5de, m\u00e5 byr\u00e5det finde ud af at bruge den viden til at \u00f8ge trivslen de rigtige steder.<\/p>\n\n\n\n

Et godt eksempel p\u00e5 en stressor, som ikke bare stresser medarbejderen, men decideret skader<\/strong> borgeren er, at p\u00e5 grund af kemoterapiens effekter, er min genoptr\u00e6ning ved kommunens tr\u00e6nende terapeuter sat p\u00e5 pause. Det er i sig selv rimeligt nok, og jeg tilbydes vederlagsfri fysioterapi i mellemtiden. Imidlertid sidder jeg permanent i k\u00f8restol, og bliver hentet og hjembragt til\/fra genoptr\u00e6ning uden beregning. Det er ikke muligt at f\u00e5 transport til\/fra vederlagsfri fysioterapi. Min kommunale fysioterapeut har fors\u00f8gt at f\u00e5 kommunens sociale myndighed til at ville finansiere det, men det ville de ikke g\u00e5 med til. Dern\u00e6st har hun fors\u00f8gt, at f\u00e5 en af de private fysioterapeuter til at lave hjemmetr\u00e6ning hos mig, men det har ingen tid (eller lyst) til. Det er ogs\u00e5 fors\u00f8gt, at lave m\u00f8dested i det lokale fitnesscenter, der er s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5, at jeg kan trille derover i stolen, men det ville heller ingen. Alts\u00e5 har vi en situation, hvor kommunens udf\u00f8rende h\u00e5nd ikke kan skaffe de ressourcer, der skal til for at l\u00f8se sine opgaver. Lige pr\u00e6cis Zachariaes definition p\u00e5 roden til stress! <\/p>\n\n\n\n

Det er nok en stressfremmende faktor, at det drejer sig om et menneske, og terapeutens baggrundsviden fort\u00e6ller hende, at hvis jeg ikke bliver holdt i \u00f8rene af en fysioterapeut, vil et halvt \u00e5rs pause v\u00e6re en lang deroute for mine i forvejen f\u00e5 ressourcer. Bagefter kan jeg s\u00e5 sidde og have ondt af mig selv og selvmedicinere med alkohol. Efter et stykke tid vil min hustru ikke v\u00e6re med til det l\u00e6ngere, s\u00e5 hun smutter, s\u00e5 jeg f\u00e5r endnu mere at have ondt af mig selv over, og selvmedicinerer endnu mere, s\u00e5 det g\u00e5r hurtigere med at d\u00f8.<\/p>\n\n\n\n

Den eneste m\u00e5de, hun kan undg\u00e5 at blive stresset af det, er ved at distancere sig fra borgeren – g\u00f8re det ligegyldigt med min deroute.<\/p>\n\n\n\n

Havde det ikke v\u00e6ret en mere hensigtsm\u00e6ssig situation for b\u00e5de borgeren og den tr\u00e6nende terapeut, hvis r\u00e5dhuset og udf\u00f8reren arbejdede sammen om et f\u00e6lles m\u00e5l, og det m\u00e5l det var, at hj\u00e6lpe borgeren? I stedet arbejder socialr\u00e5dgiveren p\u00e5 r\u00e5dhuset efter et andet m\u00e5l, muligvis at forvalte loven (s\u00e5 vi ikke hj\u00e6lper borgeren mere, end vi absolut skal) eller at forvalte et budget, eller begge dele?<\/p>\n\n\n\n

I kan v\u00e6re ganske rolige. Jeg skal ikke ud p\u00e5 en ny deroute. Jeg har p\u00e5 den h\u00e5rde m\u00e5de l\u00e6rt, at man selv bliver n\u00f8dt til at tage ansvar for sit helbred. Det er ikke hele det offentlige apparat, der arbejder ud fra m\u00e5let om at hj\u00e6lpe dig. Man m\u00e5 selv s\u00e6tte sig ind i s\u00e5 meget som muligt, og v\u00e6lge de ting der hj\u00e6lper, og v\u00e6lge de ting fra der ikke hj\u00e6lper.<\/p>\n\n\n\n

Men jeg er ret unik, er jeg bange for. Stort set alle hopper p\u00e5 den der med “systemet ved bedst”. De er magtesl\u00f8se og er kastet ud i velf\u00e6rdsnettet fra et helt normalt liv. De n\u00e5r overhovedet ikke at finde ud af deres nye liv f\u00f8r de m\u00e5 give op, fordi det hele er uoverskueligt.<\/p>\n\n\n\n

Men for at vende tilbage til det forebyggende… Zachariae n\u00e6vner flere forebyggende faktorer:<\/p>\n\n\n\n