Som det nok skinner igennem i mine andre artikler om søvnapnø, mener jeg, at dannelse af kondens er den klart værste følgevend til CPAP- eller NIV-apparatet. Og kondensdannelsen bliver kun værre, desto koldere det bliver udenfor. Når luften forlader maskinen er den opvarmet til den valgte temperatur, og fugtet til den valgte luftfugtighed. Men desto varmere luft er, jo mere fugt kan den rumme. Efterhånden som slangen køles ned af omgivelsernes temperatur, bliver luften nærmest slangens inderside også afkølet, og det vand, den ikke længere kan rumme, fortættes som vandråber – kondens – på slangens væg. Det har jeg forsøgt at illustrere med tegningen her ved siden af.

En af fordelene ved at sove med slange og maske er, at man kan krybe helt nedenunder dynen og lukke lys og den værste lyd ude. Det gør jeg, og så har jeg slangen med inde under dynen ned langs maven, så den øverste del af slangen i det mindste holdes varm. Så skal den nederste del af slangen bare beskyttes mod de kolde omgivelser, og det er her dette her tiltag kan hjælpe. Jeg har købt 1 meter isoleringsrør for 14,95 i Jem & Fix. Det fås i enmeterstykker, og du skal vælge det med en indre diameter på 22 mm. Røret er ret stift, så jeg har klippet det i stykker af 12 cm.

Som det ses, har jeg sat en elektrikerstrip rundt om de to nederste. Det var fordi jeg ville holde dem lidt fast, men de glider ligeså lystigt alligevel, så det gad jeg ikke bruge enrgi på at gøre ved resten. Jeg lader tyngdekraften klare det, og det fungerer fint. Mit apparat står på gulvet. Lad være med at klistre isoleringsrøret sammen. Så gør man det meget tungere, at pille isolering af før rengøring, og sætte den på igen bagefter.

Borgere med udlåntehjklpemidler bør have et årligt servicebesøg af en fra hjælpemiddeldepotet sammen med en visiterende ergoterapeut. Det skal tjene flere formål:

• Eksisterende hjælpemidler tilses og serviceres, dvs. bringes op til standard.

• Borgeren kan foreslås nye eller andre hjælpemidler.

Der optræder tit småfejl, som borgeren aldrig selv fikser, og småproblemer overses og opdages først, når der sker en skade. Måske er der ikke luft nok i slangerne på kørestolen, så den bremser ikke ordentligt. Måske er puden til kørestolen ikke trykaflastende nok længere, og bør skiftes for at undgå, at borgeren får smerter af at køre i den. Måske er grebene på rollatoren blevet løse, og har brug for lidt lim. Måske bremser Vela-stolen ikke ordenligt på alle fire hjul. Måske er grebet faldet af stokken, og i stedet for at få det lavet og bevæge sig lidt, vælger borgeren at blive siddende inaktiv i lænestolen og vente på hjemmeplejeren.

Det er jo heller ikke umuligt, at det har en vis psykolgisk virkning. Måske føler borgeren sig ikke helt kasseret, når kommunen kommer forbi en gang om året.

Visualiseret træning er et fuldstændig overset, altså uudnyttet, men særdeles potent emne.

Først og fremmest bør det være ret nemt at overbevise sig selv om, at det fungerer. Muskelfibre kontraherer når de eksiteres af nervefibre fra CNS, og desto højere frekvens de eksiteres med, desto større kraft bruger muskelfiberen til at kontrahere med. Muskelstyrke er altså en kombination af muskelfiberens størrelse og frekvensen hjernen kan eksitere med.

Visualiserer man bevægelser, aktiveres de samme områder i hjernen, som aktiveres hvis bevægelserne føres ud i virkeligheden. Så de forbedringer, man opnår ved at visuaisere bevægelserne, bruges også når bevægelserne udføres i virkeligheden.

Man får ikke samme udbytte, som hvis man rent faktisk udfører træningen i virkeligheden, for muskelfibren vokser ikke, men visualiseringen gør, at hjernen bidrager med mere eksitering.

Der er adskellige kilder på nettet, der lover større styrke ved visulisering (op til 35 %), men ingen henviser til en videnskabelig artikel, og jeg har ikke selv kunne finde en.

Link til Bobby Zachariaes video om visualisering: Bobby Zachariaes video om visualisering.

Links til anden videnskabelig dokumentation:

Benefits of Motor Imagery Training on Muscle (2010)

Se iøvrigt artilen om ‘Guidet sundhedslyd‘. Det forkommer mig at høre til de lavest hængende frugter, hvis man gerne vil have borgerne til at klare sig selv længst muligt.

Slangeholderen er et produkt, jeg har udviklet på baggrund af en ide fra overlægen på Respirationscenter Syd, Michael Sprehn, vistnok som en del af svaret på, at jeg beklagede mig over at slangen hev i masken, når man skiftede side. Det skulle man undgå, hvis slangen kom oppefra.

Mit forhold til slangeholderen er ambivalent. Det er sandt, at det gør mobiliteten i sengen nemmere, at slangen kommer oppefra. Der er også bedre styr på slangen, der altid hænger det samme sted. Men har man et problem med kondens i slangen, er det ikke en fordel. Man kan ikke tage det sidste stykke af slangen med ned under dynen, så man hjælper med at varme luften op. Når slangen hænger i holderen mellem brug, vil tyngdekraften gøre, at evt. kondensvand vil løbe ned mod begge ender. Derfor bør slangen afkobles fra CPAP/NIV-apparatet så der ikke dannes en sø dernede. I den anden ende bør ventilstykket tages af slangen, så der ikke løber vand ind til ventilerne.

Her er bileder, STL-filer og montagevejledning, så du selv kan 3D-printe delene og lime dem sammen. Der skal også bruges et nylonkugleleje med OD = 30 mm og ID = 10 mm og bredde = 9 mm.

Du kan købe alle delene færdigtprintede sammen med et kugleleje, eller du kan købe kuglelejet alene ved at skrive til TeraTech:

Du kan også hente STL-filerne her, og 3D-printe dem selv.

Du skal desuden bruge et nylonkugleleje med OD = 30 mm, ID = 10 mm og bredde = 9 mm.

Du kan udforske modellen her: 3D-model link.

Monteringsvejledning

Holderen er udgangspunktet. Tag den først.

Lejehusets bund, limes fast i holderens runde fordybning til formålet.

Der puttes lim på lejehusete lameller, der stikker op fra bunden, og kuglelejet sættes i og limes fast.

Lejehusets top monteres på gaffelen (herunder) med lim.

Gaflen monteres på lejehsets top.

Behandling af søvnapnø fungerer med et apparat. Delene i apparatet skal rensens ret tit. Jeg vasker min maske hver eneste dag, for jeg har lidt rigeligt mundvand, som løber ud i den om natten. Vandbeholderen skal afkalkes med eddike en gang om måneden – jeg laver ‘store vaskedag omkring den første i hver måned. Der tager jeg slange, maske og vandtank ned i en vaskebalje, sætter friskt filter i apparatet, og frigør det fra strømforsyningen, så jeg kan lægge det oven i baljen, og tage det hele med ud i køkkenet. Underdelen af vandbeholderenfylder jeg halvt med klar lagereddike. Så lægger jeg den ene halvdel af multifunktionsværktøjet (se herunder) og skrubber indersiden med eddike. Apparatet rengør jeg i rummet til vandtanken dels med vatpinde dyppet i eddike og kebabspyd i træ, som er vældigt gode til at rengøre riller og samlinger med. Resten lader jeg ligge i baljen, som jeg fyllder med varmt vand, som jeg lader løbe gennem slangen. Så lader jeg det hele stå en halv times tid. Derefter skrubbes vandbeholderbunden fri for kalk og skylles grundigt. Jeg lader vandet løber lidt fra ende til ende i slangen, som jeg til sidst tømmer helt og hænger til tørre efter jeg har tørret ydersiden med et viskestykke. Med en våd vatpind vasker jeg eventuelle eddikerester ud af apparatet, og så kommer vi til brugen af den bløde del af multifunktionsværktøjet. Det er helt ekseptionelt velegnet til lig præcis formålet, at vaske indersiden af min maske. Med en finger på svampen kan den køre frem og tilbage i silikonepakningen og rense den for indtørret savl. Og her bekriver jeg, hvordan multifunktionsværktøjet fabrikeres:

Først tages en helt almindelig skuresvamp, her en lyserød, men farven påvirker ikke værktøjets funktion.

Med en helt almindelig saks klippes en passende størrelse af. Her er den lidt for lille, men jeg laver en ny senere.

Her er klippet foretaget. Det er den lille fraklippede del, der skal arbejdes videre på.

Fraklippet deles i to på den anden led.

Det resulterer i, at du nu har multifunktionsværktøjets to dele foran dig. Den ene del har skuresvampens grønne skureflade på. Den er rigtigt velegnet til at skrubbe vandbeholderen fri for kalkaflejringer.

Den anden – bløde – del er rigtig velegnet til at vaske masken indvendigt med. Særligt egner den sig rigtig godt til silikonepakningen.

Afslutningsvis skal siges, at der er meget stor kvalitetsforskel på forskellige skuresvampe, og det smitter af på multifunktionsværktøjets kvalitet. F.eks. er den svamp, der er afbilledet herover, ikke af en særlig høj kvalitet. Generelt kan det anbefales at gå efter de største svampe.

Søvnapnø er navnet på en sygdom, hvor kroppen har vejrtækningspauser i løbet af natten. Der findes to typer af søvnapnø:

1. Obstruktiv søvnapnø
2. Central søvnapnø

Obstruktiv søvnapnø er langt den mest almindelige type. Der falder tungen tilbage og blokerer vejrtrækningen. Det resulterer samtidig i, at man snorker kraftigt. Snorken er imidlertid ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man har søvnapnø.

Central søvnapnø er i virkeligheden mere skræmmende, for her er det hjernen, der simpelthen stopper vejrtrækningen et stykke tid, hvorefter den finder ud af, at det var en temmelig dårlig ide, for nu mangler den ilt, så derfor starter den vejrtrækningen igen.

Der er ingen kur, men man kan behandle fænomenet, så det ikke spolerer ens (og sengepartnerens) søvn. Begge typer behandles med at tryksætte luften, man indånder. Det betyder, at man skal sove med maske tilsluttet en maskine med en slange. Jeg har mødt to forskellige maskiner under min udredning. Det er dels et CPAP-apparat, der bruges til behandling af obstruktiv søvnapnø, dels et NIV-apparat, der kan behandle begge typer i kombination. CPAP står for Continuous Positive Airway Pressure og NIV står for NonInvasiv Ventilation. CPAP giver konstant tryk i hele respirationscyklussen, mens NIV giver højere tryk under indtag, og lavere tryk under udblæsning.

Der findes forskellige masker, og det er vigtigt, at man prøver dem af for at finde den, der fungerer bedst for dig.

• Næsemaske er en maske, der kun dækker næsen. Det er den maske, der er mindst fremmedgørende, for der kan du tale, mens du har den på, selvom der kommer luft fra næsen ud ad munden på dig. Derfor skal du også sove medmunden lukket, så der kan opbygges tryk i svælget. Det er nemmest at holde munden lukket, hvis man behandles med et lavt tryk. Det er umuligt at holde munden lukket med stort overtryk på indersiden.
• Halvmaske kalder jeg den maske, der lige akkurat dækker næse og mund. Det er den jeg bruger. Profferne kalder den en ‘Fullface’-maske, fordi den dækker alle huller i ansigtet.
• Helmasken er en maske der dækker hele ansigtet, Man ligner en astronaut på rumvandring. Lige når man tager den på, dugger det hele til, men det forsvinder, efterhånden som masken bliver varm.

Under sit bekendtskab med søvnapnø, støder man på forkortelserne AH og AHI. ‘A’ står for Apnø, der er et fuldstændigt stop af vejrtrækningen i mere end 10 sekunder. ‘H’ står for hypopnø, der er en reduktion i vejrtrækningen på mindst 30 % i mindst 10 sekunder. AH er det totale antal apnøer og hypopnøer i et tidsrum, typisk en nat. AHI er et index, hvor man har regnet ud, hvor mange apnøer eller hypopnøer man har i gennemsnit i timen.

Man kan selv købe en såkaldt CPAP-pude. Det er en pude med en udskæring i hver side. Den fungerer på magisk vis sådan, at udåndingsluften kan komme væk, uden at silikonepakningen på kasken blafrer. Det vil sige, at man ikke laver en sørens larm. Der findes en del, og de koster fra 500,- og op.

Her er lungemedicinsk selskabs papir om søvnapnø. Den rummer instruksen for læger, der skal behandle søvnapnø.