Borgere med udlåntehjklpemidler bør have et årligt servicebesøg af en fra hjælpemiddeldepotet sammen med en visiterende ergoterapeut. Det skal tjene flere formål:

• Eksisterende hjælpemidler tilses og serviceres, dvs. bringes op til standard.

• Borgeren kan foreslås nye eller andre hjælpemidler.

Der optræder tit småfejl, som borgeren aldrig selv fikser, og småproblemer overses og opdages først, når der sker en skade. Måske er der ikke luft nok i slangerne på kørestolen, så den bremser ikke ordentligt. Måske er puden til kørestolen ikke trykaflastende nok længere, og bør skiftes for at undgå, at borgeren får smerter af at køre i den. Måske er grebene på rollatoren blevet løse, og har brug for lidt lim. Måske bremser Vela-stolen ikke ordenligt på alle fire hjul. Måske er grebet faldet af stokken, og i stedet for at få det lavet og bevæge sig lidt, vælger borgeren at blive siddende inaktiv i lænestolen og vente på hjemmeplejeren.

Det er jo heller ikke umuligt, at det har en vis psykolgisk virkning. Måske føler borgeren sig ikke helt kasseret, når kommunen kommer forbi en gang om året.

Allerførst en ansvarsfraskrivelse – det er muligt, at det jeg beskriver i denne artikel rent faktisk skyldes kommunesammenlægningen, der trådte i kraft 1/1-2007. Min kommune er et resultat af sammenlægningen af fem tidligere kommuner, og den nye kommunes samling af hjælpemidler, er summen af de tidligere kommuners, og de havde vidt forskellig kvalitetsstandarder. Ikke desto mindre har de efterhånden haft god tid til at fikse det her, så alligevel…

Min badestol

Badestolen er udlånt af kommunen, selvom de ikke har pligt til det: Ifølge Serviceloven § 113 skal kommunen ikke støtte med forbrugsgoder, der kan anskaffes til under 500,- kroner. Harald Nyborg har pt. tre badestole til priser mellem 215,- og 269,-, så i virkeligheden er kommunen ikke forpligtet til det. Imidlertid er begge Harald Nyborgs badestole er til kvinder!

Det er muligt, at producenten siger, eller at det står i den kommunale visitators vejledning, at det er unisex. Det er forkert! Hankønsvæsener er fra skaberens side udstyret med et vedhæng mellem benene. Hvis man skal vaskes i skridtet, skal det være ordentligt tilgængeligt. Det er det ikke, når man sidder rigtigt tilbage på en damestol. Derfor rykker man frem i en langt mere usikker position. Det er risikabelt og temmelig ærgerligt, for det kunne være undgået, hvis stolens type var valgt i forhold til borgerens køn.

Herunder har jeg illustreret forskellen (set oppefra), så ingen bør være i tvivl:

Så er der det med, hvordan det kan lade sig gøre, at en damestol havner ude hos mig, for det forekommer mig temmelig enkelt at se forskel. Kommunen vil med al sandsynlighed beklage, at der uheldigvis er sket en fejl, men lad os så analysere fejlen: Der er nemlig ikke tale om en menneskelig fejl, men en systemisk fejl, og den slags kan forhindres med få ændringer til systemet.

En systemisk fejl

Der er mindst to kommunalt ansatte mennesker involveret i at stille en badestol ud til mig: Visitatoren og hjælpemiddelcentralens medarbejder. For at det skal kunne være en menneskelig fejl, skal begge mennesker lave fejl. Fra sandsynlighedsregningen ved vi, at sandsynligheden for at en tilfældig hændelse sker i forlængelse af nogle andre tilfældige hændelser, er et multiplum af sandsynligheden for, at alle hændelser indtræffer. Hvis begge mennesker begår fejl i 5 % af sagerne, bliver sandsynligheden for at jeg bliver udsat for en menneskelig fejl 2,5 promille – altså ret lille. Faktisk meget tæt på usandsynlig.

Det er altså meget tæt på stensikkert, at det er en systemisk fejl. En systemisk fejl forhindres fremtidigt, ved at lave en rettelse til systemet. Jeg vil anbefale et kvalitetsstyringssystem. Hvis du ikke lagde mærke til linket lige før, så se her. Her linker jeg til en artikel om kvalitetsstyring.

Der er mange parametre, der indgår i valget af kørestol, men for de uindviede skal jeg fortælle, at den aller vigtigste er, om den skal kunne klappes sammen eller ej. Der findes nemlig to hovedtyper af stole: krydsrammestole og fastrammestole. Krydsrammestole kan klappes sammen, men er mindre stabile end fastrammestole, der så til gengæld ikke kan foldes sammen. Jeg har haft fem forskellige og tror efterhånden, at jeg har sporet mig ind på, hvad der ville være den perfekte stol. Den er desværre ikke på markedet, men det kan jo være, at en eller anden kløgtig producent lader sig inspirere.

Min første kørestol var en kampvogn, eller den var i hvert fald tung og robust som en kampvogn. Jeg husker ikke rigtigt hvordan jeg fik den, men på en eller anden måde har kommunen fået placeret mig i den. Og systemet ved jo bedst, så jeg troede, at det var så det. Stolen havde høj ryg og armstøtter, så min truncus skulle forfalde hurtigst muligt og fastholde mig i mit handikap. Dertil var den som sagt tung som et ondt år, så jeg kunne ikke selv løfte den over forhindringer. Jeg havde ikke prøvet en hjerneskade før, så jeg anede ikke, at jeg bare kunne tage kontakt til de visiterende ergoterapeuter i myndighed sundhed, og fortælle, at det ikke fungerede for mig. Det gav mig siden ideen beskrevet i artiklen ‘Velkommen som hjerneskadet‘. Efter et par år fik jeg en erstatning og købte en anden kørestol. En italiensk stol fra A-stole. Et firma der desværre for længst er borte, så de italienske stole bliver ikke længere importeret. Den var lavet i titanium, havde halvt ryglæn, og ingen armlæn, så det var en hel anden – og meget lettere – fornemmelse. Jeg var rigtig glad for den stol. Desværre blev den nogle år efter kørt over af en traktor, Jeg blev heldigvis slynget ud af stolen, så jeg kom intet til, men stolen overlevede desværre slet ikke.

På det tidspunkt var jeg blevet klar over, at kommunen ville give mig en langt bedre stol end ‘kampvognen’, der bare var en transportstol, som de så havde ladet mig beholde i et par år, fordi jeg ikke brokkede mig. Desværre kunne jeg ikke få pengene for den italienske stol af forsikringen, men skulle købe en anden stol. Så tænkte jeg, at hvis kommunens stol var en krydsrammestol, skulle forsikringsstolen være en fastrammestol, jeg kunne bruge ude. A-stole var vist købt af Wolturnus, så det var dem, jeg bad om at lave en fastrammestol til mig. Det er det dårligste valg, jeg nogensinde har truffet omkring mine kørestole. For det første fungerer mine ben og fødder glimrende, så jeg ‘går’ stolen frem i stedet for at bruge hænderne. HVIS MINE FØDDER ELLERS KAN NÅ JORDEN! Højden på stolens forkant er ellers fin nok, men sædet hælder nedad mod ryglænet. Det gør det på stole, hvor det er hænderne, der giver fremdriften, for så glider man ikke hele tiden ud af stolen. Men jeg vil hellere sætte mig tilbage i sædet en gang i mellem for at kunne bruge mine ben til fremdrift. Men det var ikke det eneste, der var galt. Stolen er også alt for bred. Specielt når jeg ikke har armlæn på, for så skal truncus holde overkroppen på plads, og kan godt bruge støtten fra stolens sider. Sådan en stol laves kundespecifikt, og Wolturnus ringede til mig før stolen røg i ovnen og blev hærdet, for så var der ingen vej tilbage. Måske skulle de have sendt et billede af stolen, så jeg kunne se, hvad jeg sagde ja til. Konsulenten der var ude hos mig, havde åbenbart ikke gjort sit job godt nok. Nuvel, nu har jeg sådan en ekstra stol, børnene godt kan lide at lege med. Det skal lige nævnes, at sådan en stol vist kostede omkring 36.000 dengang.

Nuvel, den krydsrammestol kommunen købte, var faktisk ret god. Det var en Etac Cross 4. Jeg havde faktisk bare en enkelt ting, jeg ville ændre på den, og det var vægten. Udelukkende for at skåne min hustrus ryg, når hun skulle løfte stolen op i bagagerummet på bilen. Så da stolen efter fire år var blevet vind og skæv, og Etac-konsulenten sagde, at det var billigere at købe en ny end reparere den gamle, fortalte jeg præcis det til kommunens visiterende terapeut. Det resulterede i, at de ikke kunne bevillige en lettere stol, for det var ikke min hustru, men mig de skulle hjælpe, så jeg blev bevilliget den samme stols efterfølger. Det bliver nok også billigst i længden, når min hustru også bliver førtidspensionist, når hun har fået syv diskosprolapser. så får vi også meget mere hjælp, for så er der ikke længere en rask ægtefælle, at læsse det hele over på.

Heldigvis kunne jeg jo så benytte den såkaldte ‘fritvalgsordning’. Det betyder, at man har frit valg til selv at finde et andet produkt, og så betaler kommunen hvad det bevilligede produkt koster. Og det er jo sådan set fint nok. Men så kommer det skumle – efter købet overgår ejendomsretten til det købte kvit og frit til kommunen. I mit tilfælde handlede det om ca. 5.000,-, som jeg gav kommunen for at undgå, at min hustrus ryg får problemer. Det er vel egentlig sådan en slags skjult skat til handikappede.

Jeg købte nemlig en Küschall-stol, der forhandles af Invacare. Det er en meget anderledes stol med en opfindelse, der gør transport meget lettere: Ryglænet kan klappes ned, og det betyder, at den slet ikke behøver at klappes sammen, for at kunne være bag i en stationcar. Min hustru klapper simpelthen bare ryglænet ned og løfter den op. Den er en del lettere, det går meget hurtigere og fingrene bliver ikke sorte.

Desværre har den også nogle bagdele. I virkeligheden ville den optimale stol være en krydsning mellem Etac Cross og Küschall-stolen.

Küschall-stolens achilleushæle er bremserne, der ret ofte laver problemer, og så skubbegrebene der fæstnes med jernskruer i et aluminiumsgevind – en kombination, der er dømt til at give problemer. Og så er det heller ikke videre fordelagtigt, at den knirker mere og mere, når jeg skal på toilettet midt om natten. Det gjorde Etac-stolen ikke. Heller ikke efter fire års brug.

Endelig skal den være så robust, at den ikke knirker efter halvandet år, selvom den bliver brugt.

Måske jeg er parat til at få sådan en stol ‘custom’-build, men så forærer jeg ikke kommunen 80% gennem fritvalgsordningen. Kommunens stol bliver en ekstrastol til mishandling i hårde miljøer.

Hvis det bliver en ‘custom’-build stol kan man sikkert også spare lidt vægt på, at den ikke skal kunne indstilles til alle mulige størrelser og vinkler. I øvrigt er vægten ikke helt så væsentlig en faktor, når ryglænet kan klappes ned, for så er stolen meget mere håndterbar, når den skal ind i bilen.