OBS! Denne side er overhovedet ikke færdig. Den opdateres løbende. Det bliver først muligt at kommentere, når den er færdig fra min hånd.
I mødet med sundhedsvæsnet og myndighederne omkring en kritisk sygdom, møder man mange udtryk og begreber, man aldrig har mødt før. Man falder ned i en verden, man overhovedet ikke kendte noget til før, eller reelt forstod, hvad var. Når man møder en masse nye ord og begreber, er det rart med et sted, hvor man kan få tingene forklaret. Sådan et sted har jeg forsøgt at lave her. Hvis du synes, der mangler et ord, så skriv det i kommentarerne.
Benign. Godartet. Bemærk, at alt er relativt. ‘Godartet’ betyder bare, at tumoren ikke er så aggressiv, og ikke vokser så hurtigt. Den er stadig skidt at have til at trykke på rask hjernevæv.
Cancer. Kræft. En cancertumor er en malign tumor, altså WHO grad III eller IV.
CNS. CentralNerveSystemet (en. Central Nervous System). Hjernen og rygraden.
CT. Computer Tomografi. Det er en billeddannelsesteknik, hvor man bruger smalle røntgenstråler fra forskellige vinkler til at giver en computer data til, at den kan danne detaljerede billeder. Der kan gives kontrast
DAT. Dopamin Transporter. Billeddannelsesmetode, der bruges ifm. undersøgelse for Parkinsons sygdom.
Malign. Ondartet. Det betyder, at tumoren vokser aggressivt, og skal behandles med det samme. En malign tumor er kræft.
MR. Magnetic Resonance. En billeddannelsesteknik, hvor man lægges i et meget kraftigt statisk magnetfelt så alle protoner orienterer sig på langs med magnetfeltet. Man exciterer dem så med et radiofelt på tværs af det statiske magnetfelt, og måler på de radiobølger protonerne udsender, når der slukkes for radiofeltet og de returnerer fra deres resonans til at spinne omkring det statiske felt. Find ud af mere på Danish Research Center for Magnetic Resconance.
Der findes langt flest protoner i det vand, der er overalt i kroppen. Naboprotoner påvirker hinanden, og derfor bliver radiosignalet fra protonernes resonans forskelligt afhængig af densiteten af det væv, de er i. Skanneren laver forskellige sekvenser af billeder. Sekvenserne defineres af måleparametre, som f.eks. ventetid mellem excitation og måling. Det fremhæver forskellige vævstyper. Der kan også injiceres kontrastvæske undervejs, igen for at få bestemte vævstyper til at blive tydeligere.
MRI. Magnetic Resonance Imaging. Engelsk forkortelse for MR-skanning.
NGS. Next-generation sequencing. Dækker over sekventiering af DNA. ‘Next Generation’ dækker over, at udviklingen inden for sekventiering af DNA er gået vildt hurtigt. Rigshospitalet skriver: “Eksempelvis kostede det tre mia. dollars og tog omkring ti år at kortlægge det første humane genom i år 2001, hvorimod det samme nu kan gøres for få tusinde dollars og klares på en uges tid.”
Onkolog. Det er en speciallæge i tumorer. Man behøver ikke at have sin tumor i centralnervesystemet, for at blive behandlet af en onkolog. Det behøver heller ikke at være en cancertumor, for at det er en onkolog, du møder.
PET. Positrons Emissions Tomografi. En billeddannelsesteknik, hvor man injicerer et radioaktivt sporstof, som henfalder ved udskillelse af protoner (Beta-stråling). Positronerne vandrer nogle få millimeter før de kolliderer med en elektron og omdannes til to fotoner, der udsendes med 180 grader imellem sig. Skanneren detekterer to fotoner, der samtidig rammer skanneren to modsatte steder, og registrerer en hændelse. Som regel bruges sporstof, FDG, hvor en radioaktiv fluorisotop hæftes på et sukkermolekyle. Cellerne i kroppen får næring fra sukker, så PET-billedet viser, hvor metabolismen er høj. Det er den f.eks. i aktive kræftceller. PET er utrolig følsom, men ikke så præcis (fordi positronen skal vandre et par millimeter før den kolliderer med en elektron), så derfor kombineres ofte med en CT-skanning, en PET/CT.
PET/CT. En PET-skanning samtidig med en CT-skanning. PET-skanningen viser metabolismen i vævet, og CT-skanningen hjælper med hvilket væv metabolismen nøjagtigt foregår i. Man kan få kontraststof til CT-skanningen samtidig med PET-sporstoffet. F.eks. kan man skulle drikke CT-kontrastvæske, så fordøjelseskanalen står tydeligt frem.
Tumor. En klump af væv, der vokser unormalt. En tumor kan være mere eller mindre aggressiv. Denne side handler om hjerneskader, og derfor er det mest relevant, at beskrive hjernetumorer. De beskrives udmærket på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside. Kort kan her siges, at hjernetumorer inddeles i fire grader (I – IV) defineret af WHO. Grad I og II kaldes lavgradstumorer, godartede tumorer eller benigne tumorer (‘benign’ er bare er et fint ord for ‘godartet’). Grad III og IV kaldes højgradstumorer, ondartede tumorer, maligne tumorer (‘malign’ er bare et fint ord for ‘ondartet’) eller bare kræft.