Slangeholder

Slangeholderen er et produkt, jeg har udviklet på baggrund af en ide fra overlægen på Respirationscenter Syd, Michael Sprehn, vistnok som en del af svaret på, at jeg beklagede mig over at slangen hev i masken, når man skiftede side. Det skulle man undgå, hvis slangen kom oppefra.

Mit forhold til slangeholderen er ambivalent. Det er sandt, at det gør mobiliteten i sengen nemmere, at slangen kommer oppefra. Der er også bedre styr på slangen, der altid hænger det samme sted. Men har man et problem med kondens i slangen, er det ikke en fordel. Man kan ikke tage det sidste stykke af slangen med ned under dynen, så man hjælper med at varme luften op. Når slangen hænger i holderen mellem brug, vil tyngdekraften gøre, at evt. kondensvand vil løbe ned mod begge ender. Derfor bør slangen afkobles fra CPAP/NIV-apparatet så der ikke dannes en sø dernede. I den anden ende bør ventilstykket tages af slangen, så der ikke løber vand ind til ventilerne.

Her er bileder, STL-filer og montagevejledning, så du selv kan 3D-printe delene og lime dem sammen. Der skal også bruges et nylonkugleleje med OD = 30 mm og ID = 10 mm og bredde = 9 mm.

Du kan købe alle delene færdigtprintede sammen med et kugleleje, eller du kan købe kuglelejet alene ved at skrive til TeraTech:

Du kan også hente STL-filerne her, og 3D-printe dem selv.

Du skal desuden bruge et nylonkugleleje med OD = 30 mm, ID = 10 mm og bredde = 9 mm.

Du kan udforske modellen her: 3D-model link.

Monteringsvejledning

Holderen er udgangspunktet. Tag den først.

Lejehusets bund, limes fast i holderens runde fordybning til formålet.

Der puttes lim på lejehusete lameller, der stikker op fra bunden, og kuglelejet sættes i og limes fast.

Lejehusets top monteres på gaffelen (herunder) med lim.

Gaflen monteres på lejehsets top.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *