Hjernen er doven på den måde, at den springer over, hvor gærdet er lavest. Hvis den allerede kender løsningen på en opgave, springer den arbejdet over og går direkte til løsningen.
Den neuroplastiske vinkel på det er, at der kun laves nye synapser mens opgaven er ny for hjernen. Der lærer den noget nyt. Når forbindelserne er lavet, har hjernen en måde at komme til løsningen på, og så er det den samme forbindelse der forankres og øves. Og det er naturligvis også vigtigt. Nylig lærte funktioner forsvinder igen, hvis de ikke repeteres, så de forankres ordentligt. Men man kan prioritere tiden, så man lærer nye bevægelser hos terapeuten, og forankrer dem med hjemmetræning.
Selvfølgelig skal terapeuten også repetere og forankre, men ved at variere øvelserne, så der samtidig laves flere forbindelser opnås et meget mere agilt netværk i hjernen.
Herunder er et stiliseret billede af, hvad man opnår ved at gentage den samme øvelse uden variation:
Her er etableret et netværk af neuroner, der har en enkelt ‘trigger’-indgang, og samme vej gennem netværket hver eneste gang. En enkelt indgang gør, at det er rigtig svært for resten af hjernen at ‘trigge’ funktionen, uanset hvilken situation, den er i. En enkelt vej gennem netværket og en enkelt udgang gør, at funktionen bliver præcis den samme uanset vilkår. Hvis det altså endelig lykkes at aktivere funktionen, bliver den ikke tilpasset situationen.
Her er det (stilistiske) netværk, der genereres med variation:
Hvis man varierer øvelsen bare en lille smule, bliver hjernen nødt til at lære, hvordan man så gør det i de enkelte situationer. Det betyder, at der etableres synapser, så netværket bliver mere kompliceret. Eksempelvis rejse-sætte sig kan varieres med at skulle løfte en bold med op, der så dribles en gang, når borgeren står op. Borgeren kan klappe sig selv på lårene, når hen sidder og klappe i hænderne, når hen står. Hen kan flytte en ærtepose kontinuerligt mellem højre og venstre hånd under øvelsen, osv.. Man repeterer grundbevægelsen, så den forankres solidt, samtidig med at man lærer hjernen at aktivere bevægelsen under flere situationer og med forskellige parametre. Det giver resten af hjernen meget bedre muligheder for at aktivere og tilpasse funktionen forskellige vilkår i forskellige situationer-