Når man har udfordringer med korttidshukommelsen, kan det tit gå galt med tælleriet, når man skal tælle sæt og gentagelser under hjemmetræningen. Det har jeg, og jeg glemte meget tit hvor mange gentagelser, jeg havde lavet, og ind i mellem også om jeg havde lavet et eller to sæt.
Så fandt jeg på at købe sådan en håndtæller, som jeg kan huske, at togføreren gik rundt med i gamle dage – ja det gør han vel stadig når passagererne skal tælles, for det er et utroligt enkelt og velegnet stykke værktøj. Man trykker på en knap, og så tæller den en op.
Det eneste problem jeg ser er, at den er svær at have i hånden, når hænderne skal bære vægt på gulvet. Men der er en ‘ring’, som man kan have pegefingeren i, så den nemt kan arrangeres anderledes, hvis den er i vejen.
Det kan også være nyttigt at have den med til genoptræning hos fysioterapeuten, for sådan nogle har ofte svært ved at tælle, og så kan man jo hjælpe dem.
Der er jo også den mulighed, at en fremmelig leder for den kommunale træning vælger at købe en kasse og låne borgerne en, når de begynder genoptræning. Ikke så meget fordi det er praktisk, men fordi det er med til at geare borgeren op. Hen bliver muligvis også lidt motiveret til virkelig at give den en skalle, hvis kommunen har en hel “igangsætningspakke”. Måske er det ligefrem investeringen værd. Jeg har købt min på nettet for omkring fyrre kroner. Der skal ikke spares mange sekunders hjemmeplejeindsats, før de fyrre kroner bliver en god investering. Hvis borgeren bare får 0,00000001 % mere funktion pga. den ekstra motivation, vil jeg gætte på, at man godt kan forsvare, at bruge de ekstra penge.