Forstoppelse (obstipation/konstipation) er en hyppig bivirkning til mange slags kemoterapi og kan give nogle helt vanvittige smerter.
Lægerne anbefaler det afføringsprodukt, der hedder ‘Gangiden’ for tiden. Det kan også være f.eks. ‘Movicol’ eller et helt tredje. Det er lige meget. Det er de samme virksomme stoffer, der er i alle sammen. Jeg brugte også ‘Gangiden’, og det fik rigtig nok hul på proppen, men så havde jeg tynd mave nogle dage efter, og selvom mine smerter forsvandt, havde jeg en ubehagelig følelse i maven. Det kan være fordi, der havde været prop så længe og behøver ikke at skyldes ‘Gangiden’. Men der står også blandt andet ‘diarré’ og ‘mavesmerter’ under ‘meget almindelige bivirkninger’. Uanset hvad, er smagen mildt sagt ikke god, selvom de har forsøgt at maskere smagen af lægemidlet med frugtsmag.
Min hustru overtalte mig til at prøve et produkt fra en slanke/helse produktserie. Straks fik jeg den skønneste, linde afføring, og jeg har ikke haft forstoppelse siden første kemoperiode.
Hovedingrediensen i produktet er Aloe Vera. Og smagen er citrusagtig og helt naturlig.
Jeg vil ikke reklamere for noget, men jeg vil opfordre dig til at undersøge, om der er et alternativt, naturligt produkt på markedet, der virker for dig, så du kan gemme ‘Gangiden’ til yderste nødstilfælde.
Medicin.dk om ‘Gangiden’ f.eks. med bivirkniger.
