Alle CNS-tumorers type bliver identificeret og klassificeret i forhold til en firetrins model fra WHO (Verdenssundhedsorganisationen). De fire niveauer fortæller primært hvor aggressiv tumoren er. Grad I & II er benigne (godartede) tumorer, mens grad III og IV er maligne (ondartede), og så kalder man det pludselig kræft. Bemærk, at selvom nogle tumorer kaldes ‘benigne’, er de ikke spor gode at have inden for kraniet. For alle tumorer vokser – bare ikke lige hurtigt – og så trykker de på den raske hjerne. Nogle steder prøver man at undgå brugen af ‘godartet’, for ingen tumorer er som sagt gode. Så taler man i stedet om lavgrads- og højgradstumorer.
Selvom ens tumor er diagnosticeret og har en eller anden WHO.grad, har den ikke nødvendigvis alle de nævnte karakteristika. F.eks. har jeg et medulloblastom. Det er en grad IV-tumor. Den er berygtet for at sprede sig ned i rygmarven, men det har den tilsyneladende ikke gjort, selvom den havde rigtig god tid til at gøre det (min udredning tog 3,5 år), så den er heller ikke enormt hurtigt voksende.
Alle tumorer er celler der vokser og deler sig uhæmmet. Om det kaldes kræft eller ej er et spørgsmål om, hvor aggressiv den er. Det er de samme læger (onkologerne), der behandler dig. Det er de samme værktøjer, de bruger: Operation, stråleterapi og kemoterapi. Og immunterapi som et nyt værktøj. Betegnelsen ‘kræft’ er en definitionssag, og WHO-grad og type er hovedsageligt noget, der har betydning for behandlingen og forsikringen. Man skal selvfølgelig forholde sig til WHO’s forventninger til prognose, og for nogle typer kræft, er prognosen så kort i tidshorisont, at det ikke gør den store forskel, hvis man falder mange procent uden for WHO’s forventninger, men hvis tidshorisonten er lidt længere, skal man huske, at WHO’s forventninger er gennemsnit, der dækker over ret stor variation. Med andre ord er normalfordelingen i spil her. Det er normalfordelt, hvor godt din tumor reagerer på behandlingen. Det er normalfordelt, hvor godt du tåler behandlingen. Det er normalfordelt, hvor lang levetid patienterne i WHO’s statistik har haft. Osv.
Med andre ord skal du lade være med at dvæle for længe over, hvordan andre patienter har haft det. Det er baggrundsviden. Hvad der betyder noget er, hvordan du selv har det. Det er viden.