For det – ret usandsynlige – tilfældes skyld, at der et eller andet sted derude foran skærmen, sidder en velfærdsdirektør med nok fantasi tilbage, til bare at være visionær nok til, at ville give hjerneskadede borgere langt større udbytte af kommunens genoptræningsindsats, er her et rigtig godt sted at begynde.
Fokus er enormt vigtigt, hvis man vil lære noget nyt, og når man lærer noget nyt, laver man nye forbindelser mellem neuronerne. Derfor vil terapien have rigtig meget gavn af et apparat, der kan give dem feedback om, hvor meget eller lidt borgeren fokuserer, mens hen udfører en øvelse.
Sådan et apparat findes ikke i terapien – jeg er i hvert fald ikke stødt på et -, men det er vanvittigt nemt at lave, og terapien kan tydeligvis ikke finde ud af det selv. Jeg aner ikke, hvorfor der ikke er en virksomhed i Europa, der har lavet det, men de må jo mene, at de ikke kan afsætte nok. Men der er allerede produkter til ADHD-børn, som kan bruges, indtil der bliver udviklet et specifikt til terapien.
Der findes tre producenter af EEG-headsets med trådløs forbindelse. Det vil sige, at de kan bæres af en borger, mens hen udfører en øvelse, og mens der streames EEG-data til terapeuten. Produkterne er meget forskellige, og jeg gennemgår dem i denne artikel.
Muse
Firmaet bag Muse hedder Interaxon, så Muse er i virkeligheden bare et varemærke. Muses headsets er tokanals EEG-systemer. De fokuserer alene på meditation, men det er meget mærkeligt, for niveauet af meditation er det (omtrent) modsatte af fokus. Det er præcis de samme hjernebølger, man kigger på. Forskellen ligger i fortolkningen – vil man gerne have så højt eller så lavt et niveau som muligt? Det jeg siger er, at man godt kan bruge Muses udstyr til at måle fokusering med.
For ligesom at understrege det mærkelige, skal nævnes Interaxons samarbejde med det italienske solbrillefirma SMITH, der i 2017 (!) resulterede i produktet SMITH Lowdown Focus solbrillen. Et fokuseringsprodukt, der kun kan bruges udenfor og når solen skinner. Det er ikke svært at tænke sig et lidt mere anvendelig produkt.
Et Muse 2 Headset står til €269.99 lige nu. Det er ca. 2.000,- kroner.
Interview (2017) med lederen af udviklingsafdelingen ved Interaxon, hvor han (i sidste halvdel) forklarer hvordan de ikke følger den klassiske tilgang til målingerne. De fortolker data anderledes end det gængse system, ved at fodre AI med målinger og forventet resultat.
Emotiv
Emotivs insight bruger fem elektroder, og de laver også et større, Epoc, med 14 elektroder. Emotiv er klart det mest videnskabeligt acceptable headset. De bruger væsentlig flere elektroder end konkurrenterne, og kan derfor levere langt mere pålidelige data. De har ikke kun elektroder på panden, så de kan bedre håndtere bevægelser i øjenmusklerne.
Af samme grund er det også det dyreste. Et Emotiv Insight 2 headset koster i skrivende stund $499. Det er ca. 3.500,- kroner ved dagens kurs.
Neurosky
Det er lang tid siden (nok ca. 8 år), at jeg undersøgte dette her headset, og dengang var det allerede gammelt (det er mig bekendt fra 2007). Det er klart, at både firmaet og headset’et har udviklet sig meget siden, men det er begrænset i, at det kun bruger en enkelt elektrode. Min konklusion dengang var, at det var meget ustabilt, men at det ind i mellem var muligt at påvirke resultatet med koncentrationen.
Når det alligevel er værd at undersøge, er der flere grunde: Dels fordi der er gået 10+ års elektronisk udvikling, siden jeg rodede med det, dels fordi det er klart det billigste (i skrivende stund $109,99/kr. 764,- ved 1 styk), DER FINDES ALLEREDE EN VIRKSOMHED, DER HAR LAVET PRÆCIS SÅDAN SW, som jeg beskriver, og det er baseret på dette her headset og koster bare $200. Desværre har forretningen totalt skiftet forretningsplan, så det tilsyneladende er konsulentydelser i stedet for produkter, de laver nu. De hedder Nervanix, og produktet (som altså ikke længere sælges) hed ‘insight’.
Denne her videnskabelige artikel (fra 2017), sammenligner to kliniske EEG-‘headsets’ med et Muse-headset og et Neurosky headset. Overraskende nok påviser den, at NeuroSkys headset var mere troværdigt end Muses. De er begge ret følsomme overfor bevægelse af øjenmusklerne og musklerne omkring, da de begge kun måler hjernebølger fra panden. De elektriske impulser til muskelaktiveringen er adskillige gange større, end de ganske små signaler, der kommer fra intern kommunikation inde i hjernen og optages på hovedets overflade. Men undersøgelsen skal jo lige ses i lyset af, at den allerede er fem år gammel, og det er rigtig lang tid både indenfor elektronik og indenfor hjerneviden.
Udvikling af fokusmåler
Det forekommer mig, at jeg et eller andet sted har lovet, at jeg ville lave en guide i at udvikle en ‘fokusmåler’, altså et EEG-headset i kombination med noget software, så terapeuten kan få feedback om, hvor meget borgeren fokuserer på udførelsen af en given opgave. Derfor dette afsnit!
Før en udviklingsproces sættes i gang, bør man forsøge at få kontakt til den amerikanske virksomhed, Nervanix, med henblik på at finde ud af, om det er fuldstændig umuligt at skaffe deres gamle Insight-produkt eller i det mindste få noget information. Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken igen.
1. Lav kravspecifikation og accepttest
En kravspecifikation og en accepttestbeskrivelse er hinandens komplementære. Som navnet antyder, er en kravspecifikation en præcis beskrivelse af produktets krav. Derudover indeholder den målbeskrivelse og beskrivelse af anvendelse m.m..
En accepttest er den test, man vil lave til sidst, for at kontrollere om produktet lever op til alle kravene i kravspecifikationen.
Hvis man har brug for hjælp til at lave dette trin (der er det aller vigtigste) kan jeg anbefale:
2. Indhent tilbud
Når man har kravspecifikationen og beskrivelse af accepttesten, kan man indhente tilbud. Der er helt sikkert regler for den slags, f.eks. hvornår det skal udliciteres.
Virksomheder skal give et fast pris tilbud på at udvikle et produkt, der kan bestå accepttesten. Under ingen omstændigheder skal afregningen ske på timebasis.
3. Udvikling
Udviklingsprocessen skal være iterativ. Det vil sige, at hver milepæl i udviklingsplanen skal afsluttes med en fungerende model, der kan de ting, der nu er implementeret på det tidspunkt. For dem der er optaget af ‘buzzwords’, kalder man den slags ‘agil’ udvikling.
4. Accepttest
Når deadline er nået eller – mere realistisk – når producenten melder klar, skal produktet stå sin prøve ved at gennemføre accepttesten.