Når et genoptræningsforløb begynder, bør der ske følgende:
- Der skal lægges en plan, og den plan begynder med en målsætning. Hvis målet ikke er realistisk (i terapeutens øjne), skal terapeuten aftale mere realistiske delmål med borgeren jf. trappemodellen beskrevet her.
- Der skal skabes en stemning af, at nu er det det her, det gælder, og borgeren er klar over, at intensivitet er en afgørende faktor for fremgang, og at hen derfor skal lave så meget som muligt hjemme, og fokusere så meget som muligt på kvalitet i udførelse af funktionelle ting i ADL.
- Terapeuten skal bruge alle tænkelige tricks for at løfte borgerens motivation for træningsforløbet så højt, som overhovedet muligt. Tilbyd en symbolsk præmie (f.eks. et bolche), når et delmål nås. Eller der kan være et whiteboard i træningslokalet, hvor niveauet og målet synliggøres for alle. I DCPT (Dansk Center for Partikel Terapi) på AUH Skejby, har de en gong-gong, som patienterne må slå på, når et stråleforløb er afsluttet. Det er helt sikkert en vigtig ceremoni at se frem til for børnene, og hver gang gong-gongen lyder, kan alle ansatte i bygningen tænke, at nu har de hjulpet endnu et menneske. Jeg er ret sikker på, at den gong-gong er det mest geniale, jeg har set i hele min karriere som hjerneskadet. Kopier, kopier, kopier.
Det indledende møde, skal være et kombineret “kick-off”, planlægnings- og motivationsevent, og ikke en forventningsafstemning.
Dels skal det danne udgangspunkt for en plan, dels skal det sætte forløbet i gang på en måde, der giver det bedst mulige resultat. Det første begynder med en målsætning, fuldstændigt tro mod al videnskab. Så målbeskrivelsen skal være SMART, bare vær opmærksom omkring ‘R’-et altså det realistiske. Det er individets projekts målsætning, og derfor er det hvad der er realistisk i individets øjne. Hvis det ikke er realistisk i terapeutens øjne, må der laves delmål.
I skal også tale om tidshorisont. Det skal ikke være en knivskarp deadline, men terapeutens baggrundsviden kan fortælle lidt om, hvornår I skal kunne se forbedring, eller hvornår I skal lægge strategien om.
Det andet formål med kick-off mødet er, at skabe en stemning af, at nu skal vi saft-suse-mig lægge kræfterne i. Borgeren skal forstå, at ligesom terapien virkelig går ind i det her projekt for at nå de mål, I lige har aftalt, forventes det også, at borgeren giver den en skalle. Borgeren skal ende med at være topmotiveret for at komme så langt med genoptræningsforløbet som muligt.
Det er vigtigt, at det bliver skrevet ned, og at borgeren har et stykke papir. Det gør det nemmere for borgeren at forstå, at det er en aftale, og ikke bare en service man har ret til at modtage. At det i virkeligheden er en service, borgeren har ret til at modtage, er fordi systemet fejlagtigt er konstrueret fra paragrafferne og ned, og ikke fra borgeren og op. Men terapien skal gøre hvad den kan, for at overbevise borgeren om, at hen kommer meget længere med sin genoptræning, hvis hen ser det som en aftale.
Sammen med aftalen skal borgeren også have intro til neuroplasticitet og lidt viden om vedkommendes sygdom. Herunder er input til papirer.